Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Norske skalde - Brage den gamle - Thjodolv fra Hvin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bugge har Brage’s digte været som «en stængende Stendynge», der
har hindret «en fri og alsidig Undersøgelse af de Forudsætninger,
under hvilke Nordmændenes Gude- og Heltesagn har faaet det
eiendommelige Præg, som vi kjender navnlig fra den ældre og den
yngre Edda». Denne «stængende Stendynge» er det, han vil rydde
afveien med sin afhandling.
— At skaldepoesien tog et stort opsving med Harald
Haarfagre’s nye kongedømme, er før bemærket. Ligesom flere af
sine efterfølgere paa den norske trone dyrkede Harald selv
digtekunsten; man tillægger ham et kjærlighedskvad, det saakaldte
Snæfriðardrápa, der handler om hans kjærlighed til finnepigen
Snefrid. Kun et eneste vers er bevaret. Desuden tillægges der
ham et andet brudstykke af et digt, hvori han klager over, at
gjæsterne er for talrige og deres tørst for stærk. Det er klodset
og naivt i formen og røber derigjennem sin ælde. —
— Blandt Harald’s skalde er Thjodolv fra Hvin og Thorbjørn
Hornklove de mærkeligste.
Thjodolv fra Hvin.
Thjodolv fra Hvin stammede fra gaarden Hvin paa Agder og
var af fornem slægt. Paa sin gaard opfostrede han en af kongens
sønner med Snefrid og bragte efter hendes død et forlig istand
mellem kongen og Snefrid-sønnerne. Han er ophavsmanden til det
saakaldte Ynglingatal, et af de før nævnte versificerede
slægtregistre med korte oplysninger om de forskjellige forfædre. G.
Vigfusson har hævdet, at det er til Harald Haarfagre’s pris, digtet er
forfattet; men de fleste forskere antager, at det er til en af hans
slægtninge, kong Ragnvald. Et udførligt uddrag af digtet er
bevaret hos Snorre, der har bygget sin Ynglingasaga paa dette
grundlag og udstyret den rigelig med citater af sin kilde. Ogsaa
et mærkeligt skjolddigt, hvoraf en hel del er bevaret, tillægges
Thjodolv.
At denne Thjodolv fra Hvin virkelig er forfatter af Ynglingatal,
har hidtil været anseet for en ubestridelig sandhed; men i sine
netop nævnte «Bidrag» kommer Bugge til andet resultat. I
afhandlingen «Naar og hvor er Ynglingatal forfattet?» søger han at
bevise, at digtet ikke kan være blevet til før i midten af det tiende
aarhundrede. Vistnok maa det være digtet af en nordmand fra det
sydvestlige Norge, «men i Britanien og om en norsk Konge i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
