- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind I /
44

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Norske skalde - Eyvind skaldaspillir

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kongens kristelige vantro og søgte at finde frem det, som kunde
siges til hans ros ligeoverfor de gamle guder. Han havde skjærmet
gudernes helligdomme, det anføres til hans ros, og derfor bliver
han vel modtaget af guderne, Hákonarmál har «en bestemt
tendens,» siger Finnur Jónsson, og «denne tendens er at fremstille
Hakon som en i hedensk forstand rettroende fyrste, og hensigten
er at bibringe samtiden denne opfattelse af ham, og således stille
ham i modsætning til de tempelbrydende, kristne Erikssønner.» —
«I de hedenske Nordmænds øjne havde Hakon i virkeligheden haft
én fejl, den, at han var opdragen i kristelig tro og at han ikke
vilde fornægte denne; i deres øjne måtte da dette være en plet
hans minde. Det er denne plet, som Eyvindr ved sit kvad vil
fjærne, og vi kan næppe frakende ham politiske grunde dertil. For
så vidt må det siges, at digtets tendens er i strid med den
historiske fremstilling af Hakon og søger at give et urigtigt billede af
ham; i stedet for f. ex. at sige, at Hakon ikke har nedbrudt og
ødelagt de hedenske templer, hvad han bevislig heller ikke gjorde,
lader digteren ham skærme dem, men det er ikke just det samme.
Hvorvidt det er lykkedes digteren at bibringe sine landsmænd en
anden opfattelse af Hakon, end de allerede havde dannet sig, vides
ikke, men det er ikke rimeligt, at han har udrettet meget. Dertil
var kongens tilbøjeligheder altfor velkendte, foruden at den hedenske
tro selv var altfor svækket.»

Ved siden af den vakre slutning, der viser, hvor stor pris
skalden har sat paa kongen, er skildringen af slaget ved Stord
særlig at fremhæve som et ypperligt slagbillede, hvori kongen som
den fremdjærve kjæmpe indtager den forreste plads:

«Saa bed sværdet
i kongens hænder
Odins maskevæv,[1]
som om i vand det sloges.
Spydene klinge,
skjoldene springe,
panserringe klirre
paa gøters hjerne.



[1] *ɔ: ringbrynjerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:20 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/1/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free