Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur
- Norske skalde
- Eyvind skaldaspillir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nordmænds skjolde
saa og isser traadtes
med haarde fødder
af sværdeklinge.
Larm der blir paa øen,
da kongen farved
blanke skjoldborg
rød med krigsmænds blod.»
(Efter Jacob Aall.)
Eyvind skaldaspillir’s andet kjendte kvad er det før nævnte
til Haakon jarl’s pris. Det kaldes Háleygjatal og er et af de før
nævnte versificerede slægtregistre, idet det opregner Haakon jarl’s
forfædre og meddeler oplysninger om hovedbegivenhederne i deres
liv, hvorledes de døde, og hvor de blev begravne. Der er kun
nogle stumper bevarede af dette digt. Det synes at have været et
slags sidestykke til Ynglingatal, ligesom Hákonarmál var et
sidestykke til Eiriksmál. Desuden skal Eyvind have forfattet et drápa
om islændingerne. Snorre fortæller herom i «Heimskringla»: «Eyvind
digtede et drápa om alle islændere, hvorfor de lønnede ham saa,
at hver bonde gav ham en skatpenge, som stod i tre sølvpenge
efter vægt og af hvidt brud. Men da sølvet kom paa Altinget,
besluttede folket at faa smede til at rense det og deraf gjøre en
rad af kappehægter, og efterat arbeidslønnen af sølvet var betalt,
stod hægteborden i femti mark. Denne sendte de Eyvind; men
Eyvind lod den skille fra hverandre og kjøbte slagt derfor til sin
husholdning.» Det er denne skaldegave, hvortil der blev sigtet i
det foregaaende. Digtet er gaaet fuldstændig tabt. Derimod har
man adskillige smaavers af Eyvind, der udmærker sig ved de samme
egenskaber, som man finder i Hákonarmál og brudstykkerne af
Háleygjatal.
Eyvind var en ypperlig skald; men helt ud original var han
ikke; han brugte ældre frembringelser som udgangspunkt for sine
egne. Saaledes var Hákonarmál, som allerede antydet, et slags
sidestykke til Eiriksmál, og Háleygjatal havde sit sidestykke i
Ynglingatal. Hans politiske modstandere i samtiden opfattede
dette, lukkede, som sædvanligt ved slige leiligheder, øinene for
hans fremragende skaldeegenskaber og gav ham øgenavnet
skáldaspillir, d. e. skaldefordærveren. Pudsigt nok har en senere tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:20 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/1/0053.html
