Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Norske skalde - Harald Haardraade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dog tilslut op, lagde hjemveien over Rusland, hvor han ægtede sin
Elisif, og drog derpaa hjem til Norge.
Om hans bedrifter paa denne reise handler hans gamanvisur.
Han roser sig af sine idrætter, fortæller om sine bedrifter, og hvert
vers slutter med et skøieragtigt omkvæd, der uden omskrivninger
siger: «Og dog vil Elisif ikke have mig.» Der aander op af det
hele et forelsket skjelmeri, en smilende, tryg lykke, der saa inderlig
godt ved, at omkvædet er «modsat virkeligheden».
Efter at være bleven konge i Norge vedblev han at interessere
sig for og selv dyrke skaldekunsten; han var en skarp kritiker
ligeoverfor andre skalde; men hans kritik synes aldrig at have
været ubeføiet.
Der er flere anekdoter i sagaerne, der viser, hvorledes
skaldekunsten fulgte kong Harald i hans hverdagsfærd og stadig var
ham til gammen og glæde. Engang, fortælles der, kom han forbi
et hus, hvor en garver og en smed skjændtes og sloges. Herom
maa du digte en vise, siger han til skalden Thjodolv; Thjodolv
synes, at emnet er for ubetydeligt. Men Harald beder ham gaa
ud fra den forudsætning, at smeden og garveren var Thor og
Geirrød, og saa kvad Thjodolf en vise; men da han var færdig,
bad kongen ham, at han skulde digte en vise til om samme
situation, men denne gang under den forudsætning, at det var Sigurd
og Fávner, som trættede. En anden gang seiler han forbi en fisker.
Han raaber til fiskeren, at han skal lave et vers til ham; fiskeren,
der er en af Olaf den hellige’s gamle stridsmænd, lover at kvæde
et vers, hvis kongen vil svare ham, og kongen gaar ind paa det.
Fiskeren fremsiger sit vers; kongen svarer; saa kommer turen til
Thjodolf; men han, «storskalden», som Harald kalder ham, gjør
en formel feil, og den bliver skarpt kriticeret af kongen. Det hele
ender som en komplet versturnering til stor glæde for kongen.
Harald havde ogsaa stor interesse for de gamle kvad, og det
fortælles, at han bad en skald sidde hos sig en nat og kvæde alle de
gamle digte, han kunde. Og det var mange. —
Endelig haves der en del digte og vers, hvis forfattere man ikke
kjender. Det berømteste blandt dem er det gamle Bjarkemál.
Begyndelsen, der er en opfordring til at vaagne op og begynde
kampen, blev som bekjendt benyttet af Thormod kolbrunarskald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
