Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Islandske skalde - Egil Skallagrimson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forat ingen skulde faa vide, hvor han havde skjult pengene. Den
dag i dag er der ingen, som ved det. Hemmeligheden døde med
ham.
Egil digtede sit første digt, medens han opholdt sig hos kong
Adelsten i England. Det var et drápa til kongens pris. I Egil’s
saga anføres nogle faa linjer af det; mere kjendes ikke. Fra hans
andet Englandsophold skrev sig Høfuðlausn, om hvis tilblivelse
der før er fortalt. Det bestaar af tyve vers, der alle er bevarede.
Digtet begynder med en liden løgn, idet Egil fortæller, at han er
reist hjemmefra for at opsøge kong Erik og fremsige et digt, som
han havde digtet til hans ære. Derpaa skildres Erik’s kampe i en
hel række vers, og endelig følger der en almindelig forherligelse af
Erik som kriger og høvding. Det er et digt, hvori der baade er
kraft og flugt. Det er en kamppoesi, som har fundet et fortræffeligt
udtryk for stridens vildhed og larm.
Egil’s berømteste digt er det før nævnte «Sønnetabet»
(«Sonatorrek»). Det er, som sagt, digtet, efterat hans søn Bødvar var
druknet. Egil fandt selv det ilanddrevne lig, som han tog i sine
arme, og førte det ud til sin faders gravhøi, hvor han begravede
det. Da han var kommen hjem, lukkede han sig inde og vilde
hverken spise eller drikke. Det lykkedes dog hans datter Thorgerg
ved list at faa ham til at tage næring til sig og digte et kvad om
sin tabte søn. Det meste af digtet — hele fem og tyve vers —
er bevaret.
«Tungt er mig nu
tungen at røre,»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
