- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind I /
52

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Islandske skalde - Kormak - Halfred Vandrædaskald

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

12 Den norrøne literatur.

har skrevet fyrstekvad, satiriske vers, men fremfor alt erotiske vers
til STEINGERG. Efter de sidste vers, hvoraf mange er bevarede i
sagaen; er KORMAK bleven karakteriseret som «erotikeren i den
gamle poesi». «Ingen har som han udtalt sin fyrige kjærligheds
lidenskab i saa stærke og glødende ord, og ingen har som han
givet et saa veltalende og storslaaet billede af sin elskede.» I et
af hans vers heder det, at «før skal alle floder løbe op over landet,
før jeg glemmer dig»; og han glemte .hende ikke, saalænge han
levede. Dog bør det tilføies, at han døde i en ung alder. —

— Halfred Vandrædaskald var den ypperste blandt OLAF
TRYGVASON’S skalde. Ogsaa hans liv er bleven behandlet i en egen
saga. Hans fader var en til Island udflyttet nordmand, og sønnen
HALFRED var født nogle faa aar efter udflytningen. En ulykkelig
ungdomskjærlighed drev ham ud paa reiser, akkurat som KORMAK;
han drog først til Norge, til HAAKON JARL, hvem han forherligede i
et kvad, og siden for han med sit skib fra land til land, indtil han
i aaret 996 mod sin viljl blev ført til OLAF TRYGVASON. HALFRED
vilde ikke have noget med kongen at bestille paa grund af den nye
tro, han vilde indføre; men da han paa en af sine farter var nødt
til at søge ind til Lade, hvor kongen netop opholdt sig, kaldte
OLAF ham og flere andre islændere til sig og opfordrede dem til at
lade sig døbe. Stærkere var ikke HALFRED i sit forhold til den gamle
tro, end at han gik ind paa at modtage daaben, saafremt kongen
vilde være hans gudfader og love ham aldrig at slaa haanden af
ham, hvad der end maatte hænde. Kongen gik ind paa dette, og
HALFRED blev døbt og undervist i kristendommen. En tid efter
vilde han fremsige et digt for kongen; men OLAF vilde ikke høre
paa det. Da erklærede HALFRED, at i saa fald vilde han glemme
de nye lærdomme; der var ikke mere poesi i dem end i hans
digte. «Du kan i sandhed kaldes en vanskelig skald
(vandræda-skald),» sagde kongen og lod ham fremsige digtet. Siden kom det
ogsaa til rivninger mellem kongen og HALFRED; det synes af en
enkelt ytring, som om han har havt en følelse af, at hans digtning
havde mistet sit udgangspunkt og sin forudsætning fra det øieblik
af, da de gamle guder ikke længer «var ham huld»; han sagde det
aabenlyst og vakte derved kongens forargelse; men der kom atter
forsoning,istand, og lidt efter lidt lærte HALFRED at sætte pris paa

Halfred [-Vandrædaskald.-]
{+Vandræda-
skald.+}

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/1/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free