Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Islandske skalde - Halfred Vandrædaskald - Sighvat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Islandske skalde. cjj
kongen, saa at han var ham mere hengiven end nogen anden mand.
Da OLAF var falden, digtede han et arvekvad til hans ære, og deri
fremhæver han alle den faldne konges store egenskaber, og hvor
meget hans mæncl har mistet med ham, paa en saadan maade, at
man føier, hvor stor pris han har sat paa OLAF TRYGVASON. Han-,
var vendt tilbage til Island, da han erfarede kongens død; han drog
øjeblikkelig til Norge for at erfare de nærmere omstændigheder, og
her var det, han digtede sit arvekvad over OLAF. Siden for HALFRED
rastløst om ; han døde paa havet, og hans lig blev sænket i sjøen.
Af hans Håkonardråpa haves enkelte vers, der handler om,
hvilken mægtig mand HAAKON JARL var. Ogsaa af hans Olafsdråpa
haves kun brudstykker; af det andet Olafsdråpa, det nys nævnte
arvekvæde, haves derimod adskilligt bevaret, og det er disse
brudstykker, der giver HALFRED et navn blandt eie ypperste skalde.
Det handler om kongens fald ved Svolder, giver en ligesaa levende
som detailleret skildring af slaget og finder endelig det mest følte
udtryk for sorgen over den faldne.
HALFRED danner afslutningen af den gamle periode og
indledningen til en ny. Stilen bliver enklere, omskrivningerne færre;
kristendommen har vistnok allerede begyndt at øve sin indflydelse
paa de gamle hedenske omskrivninger.
Blandt OLAF DEN HELLIGE’s skalde skal nævnes SIGHVAT og
THORMOD KOLBRUNARSKALD.
Sighvat antages født i et af de aller sidste aar af det tiende
aarhundrede, og han var i alle fald ganske ung, da han opsøgte sin
fader, der dengang opholdt sig i Norge hos OLAF DEN HELLIGE.
Efter nogen vægring fra kongens side fik han lov til at fremsige et
kvad, hvorved han i høi grad vandt kongens yndest. Til løn
modtog han en guldring, der veiede en halv mark, og fik plads i hirden.
Siden hørte han til OLAF’s nærmeste omgivelser, hørte til hans mest
betroede mænd og øvede ikke ringe indflydelse paa ham. Før
SIGHVAX havde fyldt sit tredivte aar, var han bleven kongens stallar.
Ved MAGNUS DEN GODE’S daab var det ham, der gav gutten navn.
Da OLAF faldt ved Stiklestad, var SIGHVAT i Rom paa en
pilgrimsfærd; han var dybt bedrøvet over, at han ikke ved den leilighed
havde kjæmpet ved sin kongelige vens side. OLAF’S danske
efterfølger bød ham efter hjemkomsten en plads i sin hird; men han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
