Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Islandske skalde - Sighvat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Islandske skalde.
55
Det er en række smaavers, som han siden har samlet til et hele, et
slags reiseberetning, der baade skildrer alvorlige og komiske
reise-oplevelser.
Et slags pendant til dette digt er hans Vestrfararvisur, der
forholder sig til det foregaaende digt som hans Englands-reise til
hans Sveriges-reise. Af dette digt er dog det meste gaaet tabt.
Han har ogsaa digtet i alle fald et digt om ERLING SKJALGSSØN,
et arvedigt over kong KNUT og flere andre digte, hvoraf ikke meget
er bevaret.
Hans berømteste digt er de før nævnte Bersøglisvisur, om hvis
oprindelse der fortelles følgende: Da MAGNUS DEN GODE var bleven
konge, begyndte han at fare haardt frem mod sin faders gamle
modstandere. Dette vakte stærk uvilje i befolkningen, og det havde
vistnok endt med en ny borgerkrig, hvis ikke kongens bedste mænd
havde indseet faren og besluttet at advare ham. Men hvem af dem
skulde gjøre det? For at komme til et resultat med hensyn til
dette yderst kildne Spørgsmaal blev man enig om at trække lod.
Men under lodtrækningen blev det stelt slig, at loddet trafSiGHVAT.
Han greb da til den gamle udvei for en skald at fremstille sin
mening i digterisk form. Det blev BersøglisvisMrne. Digtet bærer
sit navn med rette; det fører virkelig et frisprog; men det
føres paa en fin og forsigtig maade i stil med SIGHVAT SKALD’s
hele optræden. Han siger ikke sandheden djærvt og ligetil; han
forstaar at indhylle den i en diplomatisk dragt, saa at den ikke
støder og dog faar udrettet sin hensigt. Han underretter kongen
om, hvorledes forholdene er, og han skjuler ikke for ham, at der
er ufred i vente, hvis han farer frem, som han har begyndt. Saa
glad som befolkningen var i ham, da han vendte hjem til sin
faders rige, saa misfornøiet er den nu; thi den synes ikke, at han
holder de love, som HAAKON DEN GODE havde givet, og som begge
OLAF’er havde holdt. Selv rolige, ældre folk holder paa at tage
parti imod ham; han bør være forsigtig og lytte til folkets røst,
som den forkyndes ham gjennem en oprigtig vens advarsler, en
ven, der sætter saa meget større pris paa ham, som han i alle
andre stykker er den ypperlige konge, han er. Saaledes forstaar
SIGHVAT paa en meget fin maade at sige kongen komplimenter paa
samme tid, som han meddeler ham sandheden, og tilslut siger han,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
