Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Islandske skalde - Arnorr jarleskald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tj8 Den norrøne literatur.
.sætning, idet han var ligesaa fredsæl, som THORMOD var krigersk.
Ogsaa han drog i en ung alder ud paa reiser; men han reiste som
en fredelig farmand, der foretrak handel for kamp. Til de to
Orknøjarler RAGNVALD og THORFIN kom han i et meget fortroligt
venskabsforhold og blev gjennem sin hustru beslægtet med dem.
I 1046 opholdt han sig hos kongerne MAGNUS og HARALD. Hans
senere liv kjender man saa godt som intet til. Hans sidste kvad
er digtet 1073 over en islandsk høvding, og der er da adskillig
sandsynlighed for, at han har tilbragt den sidste del af sit liv
hjemme paa Island; men heller ikke dette er sikkert.
Er hans biografi fattig, saa er til gjengjæld hans efterladte
digte saa meget rigere. Han har skrevet et dråpa og et arvekvad
over MAGNUS DEN GODE, et arvekvad over HARALD HAARDRAADE
o. s. v., o. s. v. Da han kom til MAGNUS og HARALD, «optraadte
han først med et Lovkvad til hver af Kongerne. Da de var
frem-sagte, yttrede HARALD, at det til hans Ære snart vilde glemmes,
men at det om MAGNUS vilde mindes, saa længe Nordens Lande
bygges. Dette er ogsaa gaaet i Opfyldelse, forsaavidt man af hint
Kvacl kun kender Navnet («Blågagladråpa» D: Sortfugledrapa),
medens dog nogle Vers af det andet er levnede. — — Da HARALD,
hvem Skjalden havde krænket ved sin overvættes Lovprisning af
Medkongen, opfordrede ham til at have en ny Dråpa færdig til
ham, naar han næste Gang besøgte Norge, svarede ARNORR djærvt,
at han skulde kvæde Arvedrapa over Kongen, hvis han overlevede
ham. Dette Løfte holdt han, og saavel af dette som andre Kvad
haves en hel Dei Vers, som alle vidne om stor Skaldegave»
(C. ROSENBERG).
— Efter HARALD HAARDRAADE’S dage var det forbi med
skalde-poesiens glansperiode. Skaldekunsten blev vistnok dyrket baade
paa Island og i Norge; men ingen af disse skalde naaede op i
række med de ypperste af de gamle, Skjøndt mange af dem nød
stor anseelse i sin samtid. Gjennem hele det tolvte aarhundrede
og et langt stykke ind i det trettende blev skaldekunsten dyrket
som før; men alt eftersom kristendommen fortrængte de gamle
forestillinger, blev dens omskrivninger mere og mere et stivt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
