- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind I /
60

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Sagaliteraturen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6o Den norrøne literatur.

latinen. Faa Island var det derimod anderledes. Frå den gamle
hedenske tid af havde høvdingen tillige været præst, og der
indtraadte ikke synderlig forandring i dette efter kristendommens
indførelse« Adskillige medlemmer af stormandsætterne var præsteviede,
og ikke saa faa af dem virkede ogsaa i kirkens tjeneste. Herved
opstod den for datiden enestaaende kombination af et aristokrati,
der havde sans for boglig lærdom, og et præsteskab, der var
nationalt. Som følge heraf blev ogsaa literaturen national og livskraftig.

Som bekjendt gives der en hel mængde sagaer. Man pleier
efter indholdet at dele dem i tre hovedgrupper: historiske sagaer,
mythisk-heroiske sagaer og romantiske sagaer. De historiske sagaer
kan igjen deles i to afdelinger: norske kongesagaer og islandske
ættesagaer.

Den historiske saga havde havt en lang udvikling at
gjennemløbe, inden den naaede sin klassiske form i SNORRE STURLUSON’S
«Heimskringla». Der er ingen tvivl om, at den er begyndt som
mundtlig overlevering; fra slægt til slægt har der gaaet mundtlige
beretninger om mærkelige begivenheder, som har tildraget sig i
gamle dage. Nogen sikker form kunde selvfølgelig ikke disse
beretninger faa, saa længe de kun var bygget paa mundtlig
overlevering; men dog maa man ikke overse, at den mundtlige
overlevering var ganske anderledes paalidelig i gamle dage;
hukommelsen spillede dengang en ganske anderledes fremtrædende rolle
end i nyere tider, da pen, blæk og papir altid staar til folks
raa-dighed. Sikkert er det, at eier allerede i de ældste skrevne sagaer
møder os en temmelig udviklet fortællekunst, som umulig kan være
bleven til med en gang, men forudsætter en lang mundtlig tradition,
en fra slægt til slægt arvet og øget færdighed, der har antaget
skikkelsen af en karakteristisk stil, som kun havde nogle faa
udviklingstrin tilbage at passere for at naa sit høidepunkt.

Med hensyn til indholdet har selvfølgelig den mundtlige
tradition været løs og ukritisk. Inden den kunde fortjene navnet af
historisk fremstilling, maatte den først og fremst bygge sig et solid
grundlag med hensyn til personernes og begivenhedernes rækkefølge
i tid. Dette blev besørget af islænderen ÅRE FRODE, som derfor
med rette kan kaldes den norrøne historieskrivnings fader.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/1/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free