Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Are Frode - Sæmund Frode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 Den norrøne literatur.
heder, især norske. Han skal ogsaa have skrevet om de norske
kongers histories kronologi.
ARE døde i 1148.
Ogsaa hans ven Sæmund Frode tillægger man historiske arbeider,
og umuligt er det ikke, at han har forfattet et arbeide om de
norske kongers historie; men det er gaaet tabt, hvis det
overhovedet har eksisteret.
Før ÅRE FRODE’S tid havde man bare anvendt runealfabetet til
skriftlige optegnelser i det norrøne sprog; paa ARE’S tid blev
imidlertid det latinske alfabet bragt til anvendelse; ÅRE skal selv have
været med at tillempe det efter sit modersmaals lydforhold. Først
herved blev en udførligere skriftlig meddelelse mulig. Frå dette
øieblik varede det ikke længe, før den skriftlige sagafremstilling
begyndte at afløse den mundtlige. Et mærkeligt vidnesbyrd herom
har man allerede fra midten af det I2te aarhundrede i ERIK
ODDS-SON’S «Hryggjarstykki», en sagamæssig fremstilling af HARALD GILLE’S,.
MAGNUS DEN BLINDE’S og SIGURD SLEMBE’S historie. ERIK ODDSSON’S
arbeide haves ikke længer som selvstændigt værk; men en del af
det er optaget i «Morkinskinna», en samling norske kongesagaer,,
hvorom mere nedenfor. I sit fortræffelige værk om «Snorre
Sturlasons historieskrivning» siger G. STORM, at med
«Hryggjarstykki» har den norrøne historieskrivning gjort et skridt fremad fra
ÅRE, og naar ordet historieskrivning — ikke historisk forskning —
betones, har han vistnok helt ret, al den stund der altid er et
betydningsfuldt fremskridt fra en kort opregning af begivenhederne til
et forsøg paa at give en udførligere fremstilling af dem.
Ikke mindre interessant er et andet af den norrøne literaturs
ældste værker, nemlig Sverres saga. Ogsaa den tilhører det I2te
aarhundrede. SVERRE havde jo selv faaet geistlig uddannelse i sin
ungdom og var altsaa en boglærd mand; hans taler viser, at han
sad inde med adskillig boglig lærdom, og han optraadte selv som
forfatter — med sit stridsskrift mod geistligheden, et arbeide, der
er inspireret af hans aand, selv om det ikke er ført i pennen af
hans haand —. Saa høist forskjellig bedømt som han var af sin
samtid, var det rimeligt nok, at han besluttede at sørge for sit eget
eftermæle, og til den ende overdrog han den islandske abbed KARL
JONSSON at skrive hans livshistorie efter hans egne meddelelser
Sæmund
Frode.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
