Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Sæmund Frode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sagaliteraturen. 5^
«Uagtet nu altsaa SVERRE’S saga er forfattet af en Geistlig under
Tilsyn af den præstlærde, latinsk dannede Konge selv,» heder det
i ERNST SARS’S «Udsigt over den norske Historie», «er dog dens
Stil helt igjennem national og ejendomelig og har ingen
Overensstemmelse med den i Middelalderen gjængse Chronist- eller
Annalist-Maner. Vi møde allerede her alle de Fortrin, hvorved den norrøne
Saga paa sin Højde er charakteriseret: dramatisk Liv og
Anskuelighed i Skildringen af de store Optrin, en vei vedligeholdt
Objektivitet, skarpt tegnede Billeder af de vigtigste handlende Personer,
— Fortrin, som et Studium af Samtidens literære Forbilleder ikke
skulde kunne give.»
Blandt de ældste historiske forsøg maa ogsaa et par norske
arbeider nævnes, nemlig THJODREK MUNK’s norske historie, en paa
latin skrevet ’krønike, forfattet af en munk i Thrøndelagen, og den
saakaldte «Historia Norvegiae», der er fundet i Skotland, men efter
al sandsynlighed skrevet af en nordmand. STORM henfører den til
det 12te aarhundrede; S. BUGGE mener dog, at den først skriver sig
fra det 13 de.
Et meget omtalt værk er «Agrip» (o: et udtog), det første i
norrønt maal skrevne forsøg paa at give en sammenhængende
fremstilling af de norske kongers historie. Der har været strid om,
hvorvidt forfatteren var nordmand eller islænder. Ogsaa dette
arbeide — hvoraf brudstykker er bevaret — nærmer sig paa enkelte
punkter den senere sagastil; især spiller dialogen undertiden en
rolle, der minder om sagaen.
Endvidere maa nævnes:
Islænderen ODD MUNK’s Olaf Trygvasons saga, oprindelig skrevet
paa latin, men ogsaa oversat paa norrønt maal og kun bevaret i
oversat skikkelse. Ikke mindre end tre oversættelser haves, og de
er saa indbyrdes forskjellige, at man antager, de hidrører fra tre
forskjellige oversættere. I dette arbeide er der endnu en vaklen
mellem legendestil og sagastil. Det samme er tilfældet med den
saakaldte legendariske Olaf den helliges saga, der antages forfattet
af en islandsk præst i begyndelsen af det trettende aarhundrede.
Frå omtrent samme tidspunkt haves to udførlige samlinger af
norske kongesagaer, der begge er bevarede i haandskrift. Efter
pergamentets tilstand gav THOMAS TORFÆUS dem navnene «Morkin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
