Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Sæmund Frode - Snorre Sturluson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Snerre Sturluson. 55
Skyld» (STORM’s træffende Ord), naar han i Almindelighed siger, at
der skete mange Jærtegn ved HELLIG OLAF’S Blod og Legeme,
samt fortæller, hvorledes Helgenen hjalp sin Søn paa Sydskovshede
og* sin Broder i Miklagard.» Med hensyn til den kritiske sigtning
af stoffet er der altsaa her en iøjnefaldende rationalisme, paa samme
tid som stilen er livlig og malende, idet den i raske, anskuelige
træk baade tegner personligheder og begivenheder. Forfatteren har
dog ikke helt gjennemført sin plan; saasnart som han naar ned til
det tidspunkt, som «Morkinskinna» behandler, indskrænker han sig i
alt væsentligt til at bearbeide denne samling, som han undertiden
afskriver ordret, idet han dog konsekvent udelader alle indskudte
Smaahistorier. «Fagrskinna» er i det hele taget et betydeligt
arbeide, der røber, at sagaskrivningen ikke var langt fra at naa sit
høidepunkt. Den danner den nærmeste forløber for SNORRE’S
«Heimskringla», sagaliteraturens ypperste frembringelse.
Snorre Sturluson var ikke blot Islands betydeligste forfatter;
han var ogsaa øens mægtigste høvding. I hans person kulminerer
den eiendommelige islandske forbindelse af magt og kundskab; han
er paa samme tid et toppunkt og et vendepunkt.
Før hans tid havde Islands historie udmærket sig ved en fredelig
udvikling; med ham begyndte den voldsomme kamptid, der gaar
under navnet «Sturlungatiden». Det var dog selvfølgelig ikke den
ene mand, der fremkaldte omslaget. Det var begrundet i de
historiske forhold.
Under øens historiske udvikling var stormandsætterne stadig
bleven færre og mægtigere. Enkelte ætter var uddøde, andre var
sunket ned i bondestanden, og nogen ny tilførsel af elementer fra
de lavere lag var der ikke. Tilslut var situationen bleven den, at
nogle faa stormandsætter stod mod hinanden, skinsyge paa hinanden
og søgende at faa overtaget over hinanden ved at tilrive sig saa
meget gods, saa megen anseelse og saa megen magt, som det paa
nogen maade var dem muligt. Det begyndte med kloge,
diplomatiske forhandlinger, og da de ikke længer hjalp, endte det i vilde
feider.
SNORRE’S fader, STURLA THORDSSON, havde paa forskjellige
maade hævet sig op til at blive den mægtigste mand i det vestlige
Island. Det var efter ham, familjen fik navnet Sturlungerne, og
5 — 111. norsk literaturhistorie. I.
Snorre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
