Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Snorre Sturluson - Heimskringla
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•JA Den norrøne literatur.
Navnet «Heimskringla» har denne sagasamling faaet efter de
ord, hvormed den begynder: «Kringla heimsins» o: jordkloden.
Det ældste manuskript — skrevet omkring midten af det trettende
aarhundrede, senere kommen til Norge og herfra til Kjøbenhavn,
hvor det som saa mange andre kostelige literære skatte blev
ødelagt ved den store brand i 1728, efter dog heldigvis at være
bleven kopieret af afskrivere — dette ældste manuskript var kjendt
under navnet «Kringla», og derfra stammer navnet paa den hele
samling. Ikke mindre end to andre manuskripter fra det trettende
aarhundrede gik op i luer ved branden i 1728; men ogsaa de var
afskrevne tidligere. Af manuskripter fra SNORRE’S eget aarhundrede
haves kun to, begge i den Arnæ-Magnæanske samling i
Kjøbenhavn; men de er kun brudstykker og uddrag. Den ældste trykte
udgave udkom 1697 i Stockholm, den næst yngste 1868 i
Kristiania, besørget ved prof. C. R. UNGER. Den nyeste udgave af
«Heimskringla» udgives for tiden heftevis af FINNUR JONSSON.
SNORRE er ikke forfatter i ordets moderne betydning; han
benytter sine forgjængere i stor udstrækning, skriver dem ofte ordret
eller næsten ordret af, kortsagt behandler dem med en suveræn
Vilkaarlighed, der ikke stemmer med moderne begreber om
selvstændig historisk forfattervirksomhed. Flere ældre forfattere har
været tilbøielige til at stemple ham som samler, ikke som
selvstændig skribent; men derom kan der ikke længer være tale, efterat
G. STORM i sit værk «Snorre Sturlassons historieskrivning» har
foretaget en indgaaende undersøgelse af SNORRE’S forhold til sine
kilder og forgjængere.
SNORRE’S enestaaende kjendskab til den gamle skaldedigtning
giver ham anledning til at fremstille meget paa en anden maade,
end det var gjort af hans forgjængere; han er ogsaa omhyggeligere
med hensyn til kronologien,’ end forgjængerne havde været; hans
besøg i Norge havde skaffet ham nye oplysninger baade med
hensyn til personer, begivenheder og lokaliteter, og endelig havde han
baade som historiker og som stilist erhvervet sig et standpunkt,
der bevirkede, at selv hvor han fulgte sine forgjængere, der fulgte
han dem ikke slavisk, men satte sin egen aands stempel paa dem.
[-Heimskringla.-]
{+Heims-
kringla.+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
