Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Snorre Sturluson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Snorre Sturluson. 75
Det mærkes overalt, i en rettelse, i en tilføielse, i en stilistisk
forandring, ja selv i en udeladelse. Han har taget det rige materiale,
hvor han fandt det, gjort det flydende paany og endelig støbt det
i en for ham eiendommelig form, en form, der helt igjennem
— selv i «laanene» — bærer præget af hans personlighed og af
hans standpunkt som historisk forfatter.
SNORRE STURLUSON indtager i egenskab af norrøn historiker en
stilling, der ikke er ulig WILLIAM SHAKESPEARE’S som engelsk
dramatisk forfatter. Han støtter sig til en hel skare af ypperlige
for-gjængere, og han stiller dem i skyggen ved at være den ypperligste
af de ypperlige.
SNORRE er for det første kritiker; han forteller ikke noget,
uden han tror, at han har historisk hjemmel for det. Hans opgave
er ikke at fortelle, hvad der siges at have hændt; han stræber af
al magt efter at gjøre rede for, hvad der virkelig har hændt. Den
nyere historieforskning har paavist, at han har gjort sig skyldig i
feiltagelser; men disse feiltagelser var uundgaaelige dengang, og de
kan ikke lægges SNORRE til last. Tvertimod maa man beundre den
sagkyndige kritik, hvormed han har benyttet sine forgjængere.
Hans «Norske Kongers Saga» er i historisk henseende det solideste
og bedste arbeide, man har fra den gamle tid, og det er et kildeskrift
for historikerne af større værdi, end TITI LIVII romerske historie er
for dem, som beskjæftiger sig med det gamle Latiums historiske
forhold. SNORRE er mere af en rationalist end LIVIUS ; enhver, der
paa skolebænken har læst sin LIVIUS, vil erindre, hvilken rolle
jer-tegn og andre underlige begivenheder spiller hos den latinske
historiker. Naar noget vigtigt skal ske, meddeles der altid en hel del
mærkelige ting, som at et stykke af muren faldt ned omkring den
og den by, eller at der var bleven født nogle halvmænd —
semi-mares —, eller at der var kommen til verden en kalv med to
hoveder, o. s. v., o. s. v. Alt dette gjaldt for TITUS LIVIUS som
ubedragelige vidnesbyrd om, at store historiske begivenheder var
forestaaende. Romerne var gudernes udkaarede folk; derfor maatte
.guderne varsle dem, naar en ulykke forestod. SNORRE derimod er
mere af en modern historiker, end nogen kunde vente. Han tåger
alt, som heder jertegn, med en vis overlegen ro, og dem, som han
finder, at han ikke kan undgaa at fortelle, dem forteller han paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
