Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Snorre Sturluson - Sturla Thordsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Snorre Sturluson. — Sturla Thordsson. 77
denne henseende staar over sine forgjængere blandt sagaskriverne.
Han er en mester i den kunst at gruppere perspektivisk. I de
tidligere sagaer stod alle personerne omtrent i samme plan;
bipersonerne blev ofret næsten ligesaa megen opmærksomhed som
hovedpersonen. SNORRE derimod forstaar at gruppere bipersonerne om
hovedpersonen saaledes, at denne stadig bliver midtpunktet, medens
de medspillende i den historiske handling kun faar betydning i sit
forhold til ham. Ikke desto mindre er disse bifigurer skildrede med
et liv og en anskuelighed, der overalt fængsler og interesserer.
I det hele taget er SNORRE’S «Heimskringla» ikke blot
saga-literaturens ypperste værk; men det er en frembringelse, der er
enestaaende i hele middelalderens literatur, en frembringelse, som
intet andet folk kan opvise mage til.
Islands sidste fremragende forfatter af norske kongesagaer var
Sturla Thordsson (født 1217 — død 1284), en brodersøn af SNORRE.
Han var ogsaa den sidste hirdskald af betydning, og det var som
saadan, han først vandt yndest, da han i moden alder kom over til
Norge. Kong MAGNUS LAGABØTER, der dengang herskede, var
oprindelig alt andet end gunstig stemt mod ham, forteller STURLA
selv i den store «Sturlungasaga», han har forfattet om sin slægts
oplevelser og bedrifter. Han fik anvist en meget underordnet plads
ombord i kongens skib; men engang fik han anledning til at
fortælle for kongen, og dette førte til, at han fik lov til at fremsige et
kvad til hans ære. Endnu stod skaldekunsten saa høit i anseelse,
at kongen efter dette optog STURLA i sin nærmeste kreds. Ogsaa
et kvad om kongens fader, HAAKON HAAKONSSON, fremsagde han ved
samme leiKghed.
Senere opfordrede MAGNUS ham til at skrive HAAKON
HAAKONS-SON’S saga, og STURLA THORDSSON fulgte opfordringen. Den er
naaet ned til vor tid i forskjellige mere eller mindre udførlige
redaktioner, udførligst i den saakaldte «Flatøbog» — hvorom mere
nedenfor. Senere skrev STURLA ogsaa MAGNUS LAGABØTER’S saga;
men den er gaaet tabt; kun et par brudstykker haves.
Den aandrigste karakteristik af STURLA THORDSSON som
saga-skriver leverer ERNST SARS i indledningen til sin «Udsigt over den
Sturla
Thordsson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
