Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Den islandske ættesaga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3o I^en norrøne literatur.
alle de vanskeligheder og tvistigheder, han uforskyldt kommer op i.
Sagaen giver et ligesaa levende som detailleret billede af islandske
retsforhold, et billede, der for en almindelig modern læser maaske
er noget for detailleret, saa det ikke er ganske frit for, at det paa
enkelte punkter virker en smule trættende. Den egentlige drivfjær
i sagaen er imidlertid hverken GUNNAR eller NJÅL, men GUNNAR’S
hustru, den ligesaa fagre som onde HALGERD, en mærkelig, men
ingenlunde enestaaende skikkelse i Sagaliteraturen, der viser, at de
gamle nordboere var tilbøielige til i kvinden at se et ondt væsen,
der bare pønsede paa at vække strid og fiendskab selv mellem de
bedste venner. Den spanske konge KARL DEN TREDIE’S Spørgsmaal,
naar noget galt var paa færde, et Spørgsmaal, der siden er bleven
verdensberømt i sin franske skikkelse: «Ou est la femme?* synes
i sin tankegang at have svaret fuldstændig til den opfatning, som
forfatteren af Njålssaga og mange andre nordboere havde af kvinden.
Hun var mandens fryd og mandens fortvivlelse, mandens lykke og
mandens tragiske Skjæbne, mandens engel og mandens djævel i én
person. Der har været sagt, at det er «Skjæbnen», som er den
egentlige drivfjær i Njålssaga akkurat som i de græske tragedier;
men det antike skjæbnebegreb med sit fint afveiede forhold mellem
skyld og straf var et begreb, som laa nordboerne fjernt og var
dem fremmed. Skjæbnen i NJÅL’s saga, det er HALGERD, ene og
alene HALGERD, og GUNNAR’S eneste brøde er den, at han elsker
denne kvinde og af sin følelse for hende lader sig drive til
handlinger, som han ellers aldrig vilde have indladt sig paa.
I den sidste del af sagaen er NJÅL og hans sønner centrum;
her repræsenteres «det onde princip», ophavet til al strid og ulykke,
af Njålssønnerne med den ældste søn SKARPHEDIN i spidsen.
Sagaen savner paa en vis maade indre enhed; den spænder
over et for langt tidsrum, og som kunstværk betragtet falder den i
flere partier, der ikke har lige krav paa interesse; men man bør
nærmest opfatte den som en fremstilling af begivenheder, der i alle
fald for det væsentliges vedkommende virkelig er passeret. Deraf
betinges dens uro i kompositionen; forøvrigt er den et mesterværk
baade fra sprogets, stilens og karakteristikens side.
Blandt de mest berømte islandske ættesagaer er ogsaa EGIL’S
saga. Den før nævnte skald EGIL SKALLAGRIMSSON er hoved-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
