Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Den islandske ættesaga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ættesagaer. 31
personen i denne saga, og den maa karakteriseres som en
levnets-tegning af denne mærkelige personlighed. Helten her er langt fra
saa tiltalende som GUNNAR FAA HLIDARENDE eller NJÅL; man
mærker overalt, at han tilhører en ældre, mere barbarisk tid, slutningen
af vikingetiden med dens vildskab og dens stridbarhed. Men netop
som et billede af denne tid er EGIL’S saga ypperlig. Den giver hele
tidens væsen i en type og gjør det paa en saadan maade, at man
kunde skrive en kulturhistorisk afhandling bare paa grundlag af
denne ene saga. Det er til dato ikke gjort i afhandlingens form;
men som bekjendt har vor største moderne forfatter, HENRIK IBSEN,
i sit «Hærmændene paa Helgeland» benyttet baade EGIL’S saga og
NJÅL’S saga paa en maade, der røber en overlegen forstaaelse af,
at der her stod to forskjellige generationer, to forskjellige
kulturstandpunkter mod hinanden. Han har afdæmpet dem,
menneskelig-gjort dem i modern forstand; men han har alligevel markeret
afstanden. Mellem EGIL og GUNNAR PAA HLIDARENDE er der den
samme afstand som mellem ØRNULF FRÅ FJORDENE og GUNNAR HERSE.
NJÅL’S saga maa være af yngre datum end EGIL’S saga; den
betegner nemlig et meget mere udviklet stadium af sagaskrivning.
EGIL’S saga er i grunden et slags biografi, hvor begivenhederne
følger efter hinanden i kronologisk række uden anden forbindende
traad end EGIL’S egen person. Løst og fast, vigtigt og mindre
vigtigt er taget med, uden forsøg paa at øve nogen kritik. NJÅL’S
saga staar i saa henseende langt høiere; dens opgave er at
fremstille en gruppe begivenheder, der staar i indre sammenhæng med
hinanden. Begivenhedernes masse har imidlertid været for stor og
for broget — en sluttet komposition har det ikke lykkedes
sagaforfatteren at frembringe. Værst er det, at sagaen, som før
antydet, ved GUNNAR’S død har faaet ligesom en knæk paa midten,
et lignende brud som det, CÆSAR’S mord volder i tredie akt af
SHAKESPEARE’S «Julius Cæsar». Men bruddet er ikke fuldstændigt;
det er bare en brist, ikke en spaltning.
Et helstøbt værk, ogsaa fra kompositionens side, er imidlertid
«Gunlaug Ormstunges saga». Den er ganske liden, og den
begiven-hedsrække. den fremstiller, er ikke særlig indviklet. Derfor har det
lykkedes fortælleren at skabe et afrundet hele, hvori hver enkelthed
staar fast og sikkert paa sin plads. ROSENBERG kalder denne lille
6 — 111. norsk literaturhistorie. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
