Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Lovene - Bibliografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bibliografi. 03
Aaret efter udkom RUDOLF KEYSER’S «Efterladte Skrifter», hvis
første bind handlede om «Nordmændenes Videnskabelighed og
Literatur i Middelalderen». KEYSER’S værk er udarbeidet med fin
stilistisk kunst, og det er en nydelse at læse det, selv om man ikke
nu længer kan goutere dets ensidigheder, overdrivelser og
misfor-staaelser, den saakaldte norske historiske skoles sædvanlige. Det
var dette værk, der fremkaldte den i begyndelsen af dette afsnit
omtalte strid om, hvorvidt den gamle literatur skulde kaldes
oldnorsk, oldnordisk eller oldislandsk, og det kan ikke nægtes, at
KEYSER’S fremstilling havde været som et slags udfordring til denne
strid, der forresten som foran udviklet ikke var uden betydning.
De forskjellige mere eller mindre vægtige indlæg er der her ikke
plads til at nævne. — Et interessant og høist lærerigt bidrag til den
norrøne literaturs historie begyndte at udkomme i 1878. Det var
C. ROSENBERG’S «Nordboernes Aandsliv fra Oldtiden til vore Dage».
Som titelen antyder, er det ikke egentlig en literaturhistorie,
forfatteren har villet skrive, men en kulturhistorie. Dog spiller
literatur-historien en fremtrædende rolle i hans skrift, og det er nærmest
som literaturhistorisk værk, det har interesse. Levende kjærlighed
til den gamle literatur gaar som en rød traad gjennem hans bog,
og forfatteren, der egentlig var «literat», ikke videnskabsmand, viser
sig i besiddelse af en viden, der sjelden træffes hos folk af den
kategori. Hans omfattende værk blev ikke afsluttet; han havde
netop fuldendt første del af reformationstidens kulturhistorie, da
døden tog ham. For den norrøne literaturhistories vedkommende
er arbeidet dog fuldstændigt. Det udkom i Kjøbenhavn i aarene
mellem 1878—85. — For den historiske sagaskrivnings literære
historie er GUSTAV STORM’S prisskrift «Snorre Sturlassøns
Historieskrivning» af uvurderlig betydning. En god oversigt over den
hele sagaliteratur har GUDBRAND VIGFUSSON leveret i første bind af
sin «Sturlunga saga» (Oxford 1878). Det nyeste værk paa den
norrøne literaturhistories Omraade og tillige det værk, der indtager
det mest tidsmæssige standpunkt, er FINNUR JONSSON’S «Den
Oldnorske og oldislandske literaturs historie», hvis første bind-udkom
i begyndelsen af 1894. Det er et bind af format som denne
literaturhistorie og behandler paa 650 sider bare Eddakvadene og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
