Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet tidsrum. Ca. 1300—ca. 1500. Fra norrøn literatur til norsk folkedigtning - Folkedigtningen - Udenlandsk indflydelse paa folkedigtningens stof - Folkeviserne. Deres oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udenlandsk indflydelse paa folkedigtningens stof. 105
en vis courtoisie, idet han optager «en heel Deel tilsyneladende
uvæsentlige Varianter.»
Selv viser om norske personligheder er bevaret i Danmark,
uden at Norge har noget sidestykke til dem.
Men det nationale stof var ikke det væsentligste, som
folkedigtningen optog i sin kreds af emner. Det væsentligste var
udenlandske motiver, fremmede historier og eventyr, der tildels i
hundreder af aar havde løbet fra land til land, havde fulgt den
indoeuropæiske race fra dens hjemstavn, havde antaget kunstnerisk form
hos grækere og romere under den store klassiske kulturblomstring
for saa endelig efter at have passeret gjennem barbarernes lande at
havne oppe i det yderste Norden — i «ultima Thule» eller vei saa
nordlig — som friske nationale eventyr. I den lange og interessante
indledning til den saakaldte «anden forøgede Udgave» af «Norske
Folkeeventyr, samlede og fortalte af P. Chr. Asbjørnsen og Jørgen
Moe» (Christiania 1852), har den sidste af udgiverne leveret en efter
datidens standpunkt udtømmende redegjørelse for enkelte eventyrs
forhold til fremmede traditioner af lignende eller beslægtet art.
Med det forholdsvis rige materiale, som allerede dengang stod til
raadighed, har han f. eks. paa en meget interessant maade vist,
hvorledes eventyret «Østenfor sol og vestenfor maane» har
vandret fra Indien og siden Europa rundt, indtil det kom her op til
Norge; hvorledes det f. eks. har afsat sig i den verdensberømte
fortælling om «Amor og Psyche» i den romerske forfatter APULEIUS’S
roman «Det gyldne æsel». Men ikke destomindre hævder JØRGEN
MOE her for de norske folkeeventyrs vedkommende den samme frihed
og selvstændighed ligeoverfor fremmed Paavirkning, som STEENSTRUP
hævdede, da talen var om den norrøne digtnings indflydelse paa
folkeviserne.
Efter under et at have angivet folkedigtningens stofomraade i
almindelighed gaar jeg over til en nærmere omtale af de
forskjellige arter folkedigtning.
Jeg begynder med folkeviserne.
At folkeviserne i gamle dage har været sungne, er noget, som
enhver ved. Der eksisterer jo fuldt op af skjønne og karakteristiske
melodier til dem, og selv de længste og i sin karakter mest episke
Udenlandsk
indflydelse
paa
folkedigtningens
stof.
[-Folkeviserne.-]
{+Folke-
viserne.+}
Deres op
rindelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
