Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet tidsrum. Ca. 1300—ca. 1500. Fra norrøn literatur til norsk folkedigtning - Folkeviserne. Deres oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO6 Andet tidsrum ca. 1300—ca. 1500.
viser har aldrig været fremsagt, som en skald fremsagde et kvad,
eller som en modern oplæser «deklamerer» et digt. Der har altid
i gamle dage været en forsanger, og paa bestemte steder har
tilhørerne faldt ind som kor. Men sangen var kun til for dansens skyld;
middelalderens folkevise var sin tids dansemusik, og det var dansen,
som var foranledningen til visernes tilblivelse. I den gamle tid synes
dansen mærkelig nok ikke at have spillet nogen rolle blandt
nordboerne; først i den sidste halvdel af middelalderen bliver der tale
om dans, og benævnelsen paa denne forlystelse var paa samme tid
benævnelse paa dansen og paa den vise, der ledsagede den, akkurat
som benævnelserne vals, mazurka, polka i vor tid baade er
benævnelse paa danse og paa kompositioner, der har til opgave at
ledsage disse danse.
Begreberne om dans var imidlertid paa den tid meget
forskjellige fra vor tids begreber. «Den Maade at danse paa, som vi nu
sædvanligvis anvende, og hvor Herre og Dame parvis bevæge sig
fremover Gulvet, idet de hvirvle sig mere eller mindre hastigt rundt
om hinanden, tilhører en langt senere Tid. Vi kunne faa nogen
Oplysning om det Tidspunkt, paa hvilket den nye Dansemaade
trænger sig frem, ved at se hen til Forholdene i Tyskland; men
jeg vil især henvise til et Skrift af Præsten KØSTER, kaldet Neocorus,
fra Tiden 1598 «Chronik des Landes Dithmarschen». Han omtaler,
at Dithmarskerne tidligere havde danset paa to Maader, dels
nemlig Trymmeke-Dans med bestemt Træden og med mimiske Gebærder
(«Trymmeke» betyder en zirlig Person), dels en Springdans eller
hoppende Dans. Men endelig var der paa Dithmarskerkrigens Tid
(1559) fra fremmede Steder bleven indført «eine sonderlike Manere»,
hvorefter der dansedes parvis. Noget tidligere end til Dithmarsken
er denne Dansemaade sydfra trængt ind i andre Lande»
(STEENSTRUP).
Det er imidlertid den ældre dansemaade, som har været knyttet
til folkevisen. Hvorledes trinnene og sligt har været i denne dans,
er det nu umuligt at faa rede paa; saa meget er imidlertid sikkert,
at plastik og mimik har spillet en fremtrædende rolle, at der har
været en forsanger og en fordanser, maaske undertiden to
forsangere, og at dansen har foregaaet i det fri, snart paa en aaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
