Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet tidsrum. Ca. 1300—ca. 1500. Fra norrøn literatur til norsk folkedigtning - Folkeviserne. Deres oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkeviserne. Deres oprindelse. 109
ikke. De stammer fra viser «trykt i dette aar» og er tildels af et
temmelig drøit indhold.
I hvilket samfundslag er disse viser opstaaet? Det er et
Spørgsmaal, som har været ivrig diskuteret i Danmark. For Norges
vedkommende har det mindre betydning, eftersom landet allerede tidlig
blev saa stærkt demokratiseret, at skarpe standsmodsætninger ikke
gjorde sig gjældende. Uden betydning er Spørgsmaalet dog ikke,
og det maa derfor berøres.
Ned til vor tid har disse viser bevaret sit liv blandt bønderne.
Det er i Telemarkens afdale og paa de jydske heder, at den
rigeste høst er høstet i vort aarhundrede. Men deraf at ville slutte,
at disse viser er bleven til i de samme samfundslag, hvor de i vor
tid er bleven fundne, vilde selvfølgelig være en meget forhastet
slutning. Det er gaaet med dem, som det er gaaet med en del af
middelalderens romaner, de saakaldte folkebøger, «Karl Magnus»,
«Den skjønne Melusine», «Vigoleis med guldhjulet» o. s. v.
Oprindelig har de været læste og beundrede i de samfundslag, der
repræsenterede tidens høieste kultur. Fine dronningefingre har vendt
deres blade, adelige fruer og stolte riddersmænd har fordrevet
mangen ledig stund i deres selskab. Men en skjøn dag skiftede smagen
i disse kredse; nye literaturfrembringelser lagde beslag paa
opmærksomheden, og de gamle fortællinger blev glemt som andet gammelt
skrab, man var bleven kjed af. Men «folkebøgerne» var ikke
der-med ude af sagaen; de havde fundet et nyt publikum i samfundslag,
der havde staaet udenfor, saalænge denne literatur var fornem og
paa moden. Nu var disse lag naaet til det standpunkt, at de fandt
smag i disse fortællinger, og ned gjennem samfundslagene har
de fortsat sin tilværelse, indtil de havnede hos forstads- og
bag-gaardspublikumet, i hytterne og drengestuerne, der, hvor
to-skillingsviserne og de berygtede «kolportageromaner» søger sin
læsekreds.
En lignende, om end ikke ganske den samme vei har
folkeviserne tilbagelagt, Frå slotte og herregaarde har de vandret til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
