Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet tidsrum. Ca. 1300—ca. 1500. Fra norrøn literatur til norsk folkedigtning - Visernes arter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Visernes arter. 113
Folkeviserne i to store Hovedgrupper: i) mythiske og heroiske
Viser samt Trylle- og Vidunderviser og 2) Ridderviser, hvortil
slutte sig saadanne Viser, som uden at have nogen egentlig historisk
Kjærne, give Billeder af Ridderlivet, samt Skjemteviser o. 1. —
Under den første af de nævnte Grupper indbefatte vi saadanne
Viser, som mere eller mindre bestemt vise den direkte Tilknytning
til den gamle Gude- og Heltedigtning. Enkelte ere ligefrem
Om-dannelsei af Oldkvad, der kjendes i deres oprindelige Skikkelse.»
(Her følger en allerede i det foregaaende foretaget paavisning af
dette forhold til oldkvadene m. m.) — «Foruden de mythiske og
heroiske Viser have vi, en hel Gruppe endnu, der ligeledes hviler
paa Forestillinger, som have deres Rødder i Hedenold. Det er
Trylle- og Vidunderviserne, i hvilke vi vei ikke træffe direkte Minder
om Oldtidsdigtningen, men føres ind i hele den Dæmonologi, der
under Kristendommens Indvirkning dannede sig paa Grundlag af
Hedenskabets religiøse Forestillinger.» Jeg springer atter over
forfatterens bemærkninger om disse viser og stanser ved det næste
punkt i hans inddeling: «Den anden Gruppe, de historiske
Viser og de, der nærmest slutte sig til dem, have nærmest
Betydning ved den Række livlige og farverige Billeder af
Middelalderens Liv og Tankesæt, de oprulle for os, saaledes som dette
tog sig ud udadtil, og give os et levende Indtryk af, hvorledes
forskjellige Begivenheder af stærkt fremtrædende Betydning dømtes og
omformedes i den almindelige Bevidsthed. — — — Ved Siden af
Viserne om historiske Personer have vi i de saakaldte
Ridderviser, som mer eller mindre skyldes fri Opfindelse, en
Mangfoldighed af Digte til Dels af stor Skjønhed, der føre os ind i
forskjellige Sider af Middelalderens Liv og give os Billeder af dette af
stor Interesse. Det er navnlig gjennem disse Viser, vi lære
Middelalderens Menneskers daglige Liv og Færden at kjende.»
For Norge gjælder denne inddeling ligesaa vei som for Danmark.
Kun maa der atter gjøres opmærksom paa, at den historiske vise
ikke synes at have spillet nogen rolle i Norge, medens den i den
danske visedigtning er af den aller største betydning. Af de
mythiske viser har Norge derimod interessante levninger, hvad
begyndelsen af LANDSTAD’S samling tilfulde afgiver vidnesbyrd om.
Blandt disse vidnesbyrd indtager DraumekvæSi en mærkelig plads.
8 — IH. norsk literaturhistorie. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
