- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind I /
120

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet tidsrum. Ca. 1300—ca. 1500. Fra norrøn literatur til norsk folkedigtning - Visernes stil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I2O Andet tidsrum ca. 1300—ca. 1500.

Jeg lagde mit Hoved til Elvehøj,
mine Øjne de finge en Dvale;
der kom tre Jomfruer gangendes ud,
de vilde gjerne med mig tale.
Siden jeg hende først saa!»

Den ene klapper ham «ved hviden Kind», den anden hvisker
til ham, at han skal vaagne og danse; men den tredie er den, som
er den mægtigste. Hun vil selv danse med den fagre ungersvend,
og hendes jomfru skal kvæde en vise for ham, den deiligste, han
ønsker at høre. Saa begynder sangen, og den beskrives saaledes:

«Hun bar op, en Vise hun kvad,
saa herlig da monne hun synge J
de stride Strømme de stilledes derved,
som førre var van at rinde..

Siden jeg hende først saa.

De stride Strømme de stilledes derved,
som førre var van at rinde;
den liden smaa Fisk i den salte Flod,
han stilledes alt med sin Finne.
Siden jeg hende først saa.

Den liden smaa Fisk i den salte Flod,
han stilledes alt med sine Finne;
og de vildene Dyr} i Skoven vare,
de glemte deres Spring at springe.
Siden jeg hende først saa.

De vildene Dyr, i Skoven vare,
de glemte deres Spring at springe;
de lille smaa Fugle paa Kviste sade,
de fældte deres Sang for hende.
Siden jeg hende først saa.»

I de sidst citerede fire vers staar vi ansigt til ansigt med en af
folkevisens mest karakteristiske eiendommeligheder: gjentagelsen.
Den er visens mest malende parti; saasnart der skal dvæles ved en
situation, griber viserne til denne fremstillingsmaade. Den sidste
halvstrofe i den ene.strofe danner den første i den næste o. s. v. —
akkurat som i de nys citerede strofer. Gjentagelsen kan undertiden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/1/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free