Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet tidsrum. Ca. 1300—ca. 1500. Fra norrøn literatur til norsk folkedigtning - Stevene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 Andet tidsrum ca. 1300—ca. 1500.
«Eg for vilt i veduskogin
kringum ein elvesteine,
jutuldottri narra6" meg
eg fann inki vegin heim.
Eg for vilt i veduskogin
kiingum ein elve-runne,
jutuldottri narrad meg
eg hev inki vegin funnid.»*
Der er ogsaa blandt disse stev adskillige af en firskaaren
humoristisk karakter. En grandios beskrivelse af kulden indeholder f. eks.
følgende to strofer:
«Der er så kalt i Island,
Gud veit deires naud,
kalven klakar i kvike kyra
og gryta nær hon saud.
Det er sa kalt i Island,
Gud veit no deires plaga,
kalven klakar i kvike kyra
og bånid i moiré maga.»**
Skøieragtige vers, der har sat mærker i nyere folkedigtning, er
blandt andet følgende:
«Eg var meg ei gang nordanfjølls,
eg kom i så stor ein fari,
der kom imot meg tvo stygge dyr —
eit ikonn og ein hare.***
Eg var ei gang nordanfjølls,
der kom så stor ein snjor,
rjitpa lånte meg øyro sine
til lappe mine skor.
Eg var meg ei gang nordanfjølls,
der kom så stor ein blote,***
rjttpa lånte meg vengjo sine,
eg gjorde deraf ein flote.
* Elvestein, en sten, hvori alver bor. EI v er unn, et krat, hvori alverne
færdes = alvelund.
** Klaka, fryse, stivne af kulde ; kvik, levende, saud af sjoda, koge; bånid,
barnet; moiré, for modir.
*** Landstad bruger den telemarkske glose hjase; men rimet kræver den
mange andre steder brugte benævnelse hare. — blote, regnskyl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
