Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet tidsrum. Ca. 1300—ca. 1500. Fra norrøn literatur til norsk folkedigtning - Nye stev - Skjemtende viser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skjemtende viser. I2Q
traditionen, men bogtrykkersværten, der sørger for, at de bliver
bevaret ud over nuet.
Endvidere har vi inden folkedigtningen adskillige humoristiske
viser, hvoraf flere vistnok er af temmelig høi alder. Den mest
bekjendte blandt dem er «Ravnabryllaup i Kråkelund»; i dette som i
adskillige andre skjemteviser er det skogens dyr og fugle, der
optræder som handlende personer. Blandt de andre kan nævnes
«Thor Brynjulf og fluga». Thor Brynjulf er et ikke ualmindeligt
navn paa tordivelen (scarabæus.stercorarius), paa dansk skarnbasse,
torbist. Det handler om tordivelens frieri til fluen — akkurat som
den danske digter POUL MØLLER’S bekjendte, paa folketraditionen
byggede digt «Torbisten og Fluen». — En anden gruppe af disse
skjemtende viser handler om to venners eller to brødres bedrifter
og underlige gjerninger. Blandt dem skal først og fremst «Han
Lage og han Jon» nævnes, dels fordi den vistnok er forholdsvis
gammel, dels fordi sidestykker til den findes baade i Danmark og
Sverige, og dels fordi den — i sin danske skikkelse — har dannet
grundlaget for JENS BAGGESEN’S førnævnte «Ridder Ro og Ridder
Rap». «Han Mass og han Lass» hører til samme gruppe.
Endelig har LANDSTAD en afdeling, som han kalder «Nyere
Viser af blandet Indhold». De af disse, der er af folkelig
oprindelse, falder for en væsentlig del ind under de før nævnte afdelinger.
Her er trylleviser og skjemteviser om hinanden. LANDSTAD har ikke
gjort noget forsøg paa at lade gruppen blive righoldig. Der hører
til denne gruppe vakre kjærlighedsviser som «Ifjol jet e Jeiten ti
djupaste Dalom», spottende viser som «Je teente paa Kjølsta i Fjor»,,
viser om dyr, i den gamle stil som «Den bakvendte visa» og glade
sange som «Og kjøyre vatten og kjøyre ved». Det er altsammen
et slags efterslæt af den gamle, ægte folkevisedigtning. Desuden
findes der ogsaa adskillige digte, skrevne paa dialekt af navngivne
forfattere, der stod udenfor bondestanden. Om enkelte af disse
frembringelser vil der i det følgende blive anledning til at tale.
9 — 111. norsk literaturhistorie. I.
Skjemtende
viser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
