Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet tidsrum. Ca. 1300—ca. 1500. Fra norrøn literatur til norsk folkedigtning - Folkeeventyrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 Andet tidsrum ca. 1300—ca. 1500.
synes at være «dragen ud for at lære Frygt at kjende»; vi
gjenfinde overhoved hint reenepiske Foredrag, hvis Maal alene
er Beskuelsens Glæde, som derfor med lige Deeltagelse dvæler
ved det Sørgelige og Frygtelige som ved det Lyse og Muntre,
men som sjelden eller aldrig forraader Beretterens Stemning ved
Begivenhedernes Gang. Vore Eventyr kan altid sige som Gutten,
der sad og græd: «jeg er lige glad,» sagde han. Hvor en
Stemning alligevel nu og da fornemmes af det opmærksomme Øre, bliver
dette snarere muligt paa negativ end paa positiv Maade. Det er
nemlig ingenlunde saa sjælden, at Fortællingen ligesom vil holde
sig en blødere Stemning fra Livet eller dog, ligesom af Undseelse,
vil skjule den ved at give det Gribende i Humorets Indklædning,
og hvor denne er tilstede, vil man derfor ofte under det muntre
Foredrag høre en Deeltagelsens Grundtone. Det norske Eventyr er,
naar man sammenligner det med det tyske, fortalt med en
mandlig Mund.» Paa en endnu kraftigere maade har JØRGNN MOE
gjentaget denne karakteristik i sin lille polemiske skitse «En
Vandring og et Eventyr, slig det er». (Se hans «Samlede Skrifter»,
andet bind.) —
— Eventyrenes stof er ikke ligesaa originalt og nationalt som
eventyrstilen. Der er allerede tidligere bleven antydet, at mange
fremmede indflydelser har gjort sig gjældende. Størsteparten af
disse eventyrmotiver er fælleseie for hele den indoeuropæiske
folkestamme, ja endel af dem gjenfindes endog blandt folkeslag af anden
race; JØRGEN MOE har, som før nævnt, leveret en udførlig Paavisning
af dette forhold for enkelte eventyrs vedkommende. Men det er
kun ved hjælp af abstraktion, man naar til dette resultat.
Eventyrenes skelet kan i større eller mindre grad være fælleseie for en
hel del nationer. Deres kjød og blod, alt det, som giver dem liv
og ejendommelighed, er de forskjellige folkeslags nationaleiendom.
Dette internationale fælleseie kan forklares paa to maader, og i
nogle tilfælde maa vistnok den ene forklaring fastholdes som den
rigtige, i andre den anden; i enkelte tilfælde maa man gribe til en
kombination af begge.
Efter at have paavist overensstemmelsen mellem en hel række
forskjellige folkeslags eventyr drager JØRGEN MOE følgende slutning:
«Man bliver da tvungen til, i denne Folkedigtningens Overensstem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
