Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet tidsrum. Ca. 1300—ca. 1500. Fra norrøn literatur til norsk folkedigtning - Folkeeventyrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkeeventyrene. 137
meise i det Store at see et Henpeg til Folkenes Urfællesskab i en
længst forleden Tid, som Historiens Aarstal ei har Ziffre til at
betegne. Kun paa denne Maade lader saavel de store Ligheders som
Uligheders Art sig forklare, og man vil i denne Betragtning have
et nyt og fast Baand, der sammenknytter først mindre Grupper af
Folkene og siden større og større Masser af Menneskenes Slægt,
som tidgaaer fra eet Blod.» Denne Forklaring slutter sig til den
sammenlignende sprogvidenskabs og den sammenlignende mythologis
resultater, to videnskaber, der endnu var temmelig nye, da MOE
skrev sin indledning. — Men denne forklaring er ikke udtømmende.
Folkeslagenes berøring med hinanden var jo ikke afsluttet med det
store urfællesskab. Selv for religionernes vedkommende har
videnskaben paavist senere forbindelser og Paavirkninger. Husk bare paa
SOPHUS BUGGE’S ovenfor nævnte studier over den norrøne gudelære.
Og hvad der gjælder religionerne, gjælder selvfølgelig i endnu
høiere grad eventyrene. Mange af dem er uden tvivl af et langt yngre
datum end «Folkenes Urfællesskab». Handelsforbindelser,
vikinge-tog, korstog, pilegrimsfarter o. s. v., o. s. v. har bragt dem fra land
til land, og i tidernes løb har saa nationerne assimileret dem med
sig selv, gjort dem til kjød af sit kjød og blod af sit blod,
«lokaliseret» dem, for at bruge en banal modern betegnelse. Her kunde
der være interessante studier over vore eventyrs historie at gjøre.
For udlandets vedkommende foreligger der allerede et rigt materiale,
som i en kyndig og literært fintfølende mands hænder kunde føre
til smukke resultater. Det er ogsaa en af de mange opgaver,
som endnu ikke er løst paa grund af den askepotagtige stilling,
hvori det nationale literaturstudium befinder sig herhjemme. JØRGEN
MOE har i indledningen, der den dag i dag er det bedste, der er
skrevet om vore eventyr, paa en aandrig maade fremstillet forholdet
mellem vore eventyr og de fremmede; han viser, hvorledes
forskjellige beslægtede figurer findes i de forskjellige landes eventyr; og
paaviser paa samme tid den forvandling, som disse figurer har
undergaaet, idet de blev omplantede i norsk jordbund. Jeg skal
her ikke følge hans udvikling, men indskrænke mig til i al korthed
at karakterisere de norske eventyr i deres ejendommelighed. —
— Naar folkeeventyrene er bleven til, er det selvfølgelig
umuligt at afgjøre med bestemthed. JØRGEN MOE mener, at de har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
