Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet tidsrum. Ca. 1300—ca. 1500. Fra norrøn literatur til norsk folkedigtning - Folkeeventyrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 Andet tidsrum ca, 1300—ca. 1500.
opfatning og «mistroens skjærpede blik» — paa grund af sine
katholske Sympathier — saa ynkeligheden hos disse nye præster og
gjorde nar af dem. Det gaar igjen i eventyrene. Den
«bredflab-bede» storsnudethed hos præsten i «Præsten og Klokkeren», den
letvindte maade, hvorpaa klokkeren i dette eventyr faar «kappe og
krave», kulbrænderens pastorale meriter, der i en fart gjør ham fra
daarlig og doven kulbrænder til præst og provst og tilslut til den,
som er «nærmest ved kongen», — alt dette skriver sig vistnok fra
sidste halvdel af det sextende og hele det syttende aarhundrede.
Det attende aarhundredes præster kan vistnok i mange henseender
have bidraget til at holde traditionen vedlige ; men noget nyt bidrag
til eventyrenes opfatning af præsterne har de vei neppe givet. I
saa fald vilde det vistnok være bleven mere bittert og
ondskabsfuldt, mere blasfemisk og aggressivt — som det forresten ogsaa er
i enkelte opskrevne, men hidtil utrykte eventyr, der sandsynligvis
er af en forholdsvis ung alder.
Dette om eventyrpræsten. Eventyrkongens skikkelse
peger, saavidt jeg kan skjønne, i samme retning, naar det gjælder
afgjørelsen af det vanskelige Spørgsmaal, paa hvilket tidspunkt vore
eventyr har faaet sit præg. Eventyrenes konge er ægte norsk, og
dog er han ikke norsk. Den glans, som omgav det gamle norske
kongedømme, som i en forholdsvis sen tid knyttede sig til HAAKON
HAAKONSSØN’S periode, den glans maa ikke blot være blegnet, men
sluknet og død, da eventyrenes konge blev til. Samtiden havde
ikke været uden kjendskab til denne glans; rundt land og strand
havde den kastet sine Straaler, og saa stærke var disse Straaler, at
mindet om dem umulig kan være død før lang tid, efterat selve
glansen var sluknet. En anden sag var det med dansketiden.
Kongen var en fjern og fremmed person, der levede langt borte i
et andet land. Yderst faa af de norske bønder havde anledning til
at se ham og gjøre sig bekjendt med, hvorledes en konge havde
det. Bonden skabte sig saa en konge i sit eget billede — det er
eventyrkongen. Gildt havde han det, guld og sølv og alle andre
herligheder havde han naturligvis fuldt op af; her tumlede fantasien
sig af hjertens lyst, den fraadsede i guldfade og sølvskaaler og
udstyrede kongens ydre menneske ved høitidelige anledninger slig,
at han blev «saa gild, at det lyste og lavet af ham». Men bort-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
