Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet tidsrum. Ca. 1300—ca. 1500. Fra norrøn literatur til norsk folkedigtning - Folkeeventyrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkeeventyrene. 143
have tilfælles med de nærbeslægtede Folks, dog afspeile
eiendommelige Sider i den norske F’olkecharakter.»
Den ypperste og populæreste af disse nationale karaktertyper
er Askeladden. Han kaldes ogsaa Askefisen, Tyrihans o. s. v.;
men alle disse navne betegner hans intime forhold til gruen,
arnestedet, hvor han graver i asken og holder ilden vedlige. Han er
i regelen den yngste af tre brødre, og i sit hjem indtager han en
lidet anseet plads; han gjælder for at være baade doven, dum og
uduelig, og han har til en begyndelse altid skinnet imod sig; men
saasnart han kommer ud fra hjemmets snevre forhold, viser det sig,
hvad der bor i ham. Han har baade hjertet og hovedet paa det
rette sted, og han er geniet, lykkebarnet, der uden vanskelighed
udfører de bedrifter, som hverken hans kloge brødre eller andre har
kunnet klare. Der findes beslægtede figurer i andre landes
folketradition; JØRGEN MOE minder om Uffe hin spage og Hamlet,
ligesom han paaviser baade lighederne og forskjellighederne mellem
Askeladden og «Der Dumling» i de tyske eventyr. Selv med
Aladdin i «Tusind og en nat» har Askeladden ikke saa lidet
tilfælles; men paa norsk grund er ikke desto mindre figuren udformet
paa en ganske selvstendig maade. Selvtilliden, uforfærdetheden og
et vist lakonisk humor, som aldrig fornægter sig, er hovedtræk hos
Askeladden, der saaledes, som de fremtræder i eventyrene, gjør
ham til en national figur. Aldrig bliver han forknyt, aldrig taber
han hverken modet eller hodet, han gaar sin lune gang og naar
altid maalet, hvor mange vanskeligheder der end taarner sig op paa
hans vei. Baade hans ladhed og hans flegma, hans selvtillid og
hans mod, hans sunde sans og hans humor er egenskaber, der har
gjort ham til eventyrenes yndlingsfigur. Ingen anden af vore
eventyrfigurer er udstyret med saa rige og friske farver. I slægt med ham
er en række andre eventyrfigurer, hvor galgenhumoret er mere
fremtrædende — saaledes f. eks. «Veslefrik med Felen», «Smeden, som
de ikke turde slippe ind i Helvede», «Mestertyven» o. s. v. De er
allesammen udslag af et straalende humor, der rigtig slaar sig løs,
og røber en ublandet Sympathi for alt, som er djærvt, dristigt og
kvikt, selv om djærvheden, dristigheden og kvikheden ikke er fri
for at gaa en smule over stregen. — I det hele taget spiller det
humoristiske element en fremtrædende rolle i vore eventyr, ogsaa i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
