Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet tidsrum. Ca. 1300—ca. 1500. Fra norrøn literatur til norsk folkedigtning - Folkeeventyrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 Andet tidsrum ca. 1300—ca. 1500.
helt lag af dybere egenskaber. En livlig og koncis stil, der især
er fortrinlig i dialogerne, en sikkerhed i karaktertegningen, der aldrig
svigter, et sprudlende lune og sidst, men ikke mindst en barnlig
friskhed og freidighed i livsopfatningen — det er altsammen
egenskaber, som først den voksne læser forstaar at sætte pris paa.
Om stilen og de andre nævnte egenskaber er der talt ovenfor.
Her blot et par ord om eventyrets livsopfatning. I et fint lidet
forsvar for eventyrets berettigelse som barnelæsning har JØRGEN MOE
karakteriseret denne livsopfatning som en barnlig from optimisme;
«i de gode Eventyr gaar det altid den fromme og forstandige vei,
den onde, taabelige og daarlige ilde; det er ikke Fødsel, Stand og
udvortes Kaar, som gjør Udslaget. Ofte gaar det hel underlig til,
saa at de uanseligste Ting, de stakkels Dyr, som den medlidende
Gut hjælper, et ubetydeligt Træ, som den deltagende Pige tager
sig af, eller andet lignende siden frelser og bringer Lykke.» For
mig staar det saaledes, at eventyrenes optimisme i regelen mindre
har karakteren af barnlig fromhed end af ung, spræk freidighed;
det er et lyst, primitivt livsmod, der svulmer os imøde fra disse
eventyr. Askeladden, eventyrenes hovedfigur, er slet ikke altid saa
from og saa forstandig; men han har andre egenskaber, der gjør
ham til en sympathisk skikkelse: sin freidighed, sin uforfærdethed,
sit lyse, glade sind, der aldrig slukner i resignation, fortvivlelse og
selvopgivelse, selv om situationen synes fuldstændig haabløs.
Livsmodet, livsglæden, den uryggelige tro paa livets evne til ved egen
kraft at udvikle alt paa den bedste maade — det forekommer mig
at være kjærnen i eventyrets livsopfatning. Der er lys og glæde
over denne livsopfatning; den er saa langt borte fra pessimisme og
«weltschmertz» som vei muligt; sentimenalitet, melankoli, tristhed,
bitterhed, det er altsammen følelser, som eventyret ikke kjender,
og netop derfor har det saa let for at le over alt det, som er
vrangt og daarligt i verden. Eventyret har spist af kundskabens
træ; saa barnlig uerfarent er det ikke, at det ikke kjender forskjel
paa godt og ondt, ja, det ved endog, at det onde eller i alle fald
det slette spiller en ganske fremtrædende rolle i verden; men det
ordner sig nok med tiden — bare udholdenhed ^og taalmodighed!
Derfor har eventyret saa let for at le over alt det, som er vrangt
og daarligt. Der er ikke et fnug af bitterhed i denne latter; den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
