Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet tidsrum. Ca. 1300—ca. 1500. Fra norrøn literatur til norsk folkedigtning - Folkeeventyrene - Bibliografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkeeventyrene. Bibliografi, lg I
agtede Stilling i Familien» o. s. v. — Ogsaa et andet sted i
indledningen kommer JØRGEN MOE ind paa den sproglige side af
eventyr-gjengivelsen. Han skriver nemlig: «Ikke saa sjelden privat og et
Par Gange offentlig har man dadlet de af os fortalte Folkeeventyr,
fordi de skulde være holdte for lavt nede mod Folkets
Udtryksmaade; man har fundet denne plump og raa, og man har ønsket
Eventyrene hævede til en større Lethed og Fiinhed i Fremstillingen.
Hos den, der i disse Digtninger alene eller hovedsagelig søger
æsthetisk Nydelse, og hvis Smag er mere kræsen end alsidig, er et
saadant Ønske naturligt. Jeg er dog overbeviist om, at min
Medarbeider og jeg, ved i høiere Grad, end skeet er i denne Udgave,
at følge hine Vink, vilde slaaet ind paa en urigtig Vei. Lægger
man Mærke til, at det netop er i Fortællemaade og Foredrag, at
det Eiendommelige ved hvert Lands Eventyr kommer tilsyne,
medens Fabel og Indhold ofte er noget Almindeligt, saa vil man
indsee, at Fortællingen, ved at hæves over Folkets Synskreds i
Udtryk og Tone, saare let, ja næsten uundgaaelig var bleven
af-streifet Alt, der gjør den norsk. Det er just for Folkeeventyrets
videnskabelige Betydning, at det er saa saare vigtigt først og
fremst at fortælle det folkeligt; kan Fremstillingen tillige blive
fim og smuk, er det vei, men dette tør aldrig skee paa
Eiendom melighedens Bekostning: æsthetisk berettiget er kun den Form,
der fuldkommen lader sit Indhold komme tilsyne. Man pleier her
som i mange lignende Tilfælde gjøre den Indvending, at det
Charak-teristiske ligger i Tanken, ikke i Udtrykket. Men man glemmer,
at i al poetisk Fremstilling Tanken netop konkreterer sig i
Betegnelsen og bliver med en anden Betegnelse en anden, eller dog en
.anderledes nuanceret.» Det sprog, hvori disse eventyr er fortalte,
gjælder nu med rette for at være klassisk norsk; allerede i mine
guttedage citeredes det i vor norske skolegrammatik som eksempler,
akkurat som vi i latin proppedes med eksempler hentede fra VERGIL
og CICERO. Og dog er der ikke mere end et par og firti aar,
.siden det var nødvendigt at forsvare det mod beskyldningen for
raahed — saa rask har sprogudviklingen været.
— Kort tid efterat denne hovedudgave af eventyrene var
udkommen (1852), trak JØRGEN MOE sig tilbage fra sin virksomhed
som eventyrsamler. ASBJØRNSEN overtog fortsættelsen af arbeidet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
