- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind I /
152

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet tidsrum. Ca. 1300—ca. 1500. Fra norrøn literatur til norsk folkedigtning - Folkeeventyrene - Bibliografi - Folkesagnet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

152 Andet tidsrum ca. 1300—ca. 1500.

alene, idet MOE overlod ham alt det stof, han havde samlet. Efter
i en række af aar at have forøget, beriget og sigtet det rige
materiale udgav ASBJØRNSEN endelig i 1871 en eventyrsamling under
titelen «Norske Folkeeventyr, fortalte af P. Chr. Asbjørnsen. Ny
Samling. (Med Bidrag fra Jørgen Moe’s Reiser og Optegnelser.).»
Her har ASBJØRNSEN i sproglig henseende gaaet endnu et skridt
videre henimod norskhed i eventyrene. — I 1879 besørgede han et
udvalg «Norske Folke- og Huldre-Eventyr», illustreret af en række
af vore betydeligste malere. Ypperst blandt disse illustratorer stod
TH. KITTELSEN paa grund af den barokke fantasi, hvormed han
gjengav troldene, og ERIK WERENSKIOLD ved sine mesterlige
gjengivelser af eventyrets mennesker og dyr. Disse to har da saa godt
som udelukkende illustreret de tre smaa bind «Eventyrbog for
Børn», der udkom i løbet af ottiaarene. Den sidste af disse
samlinger blev udgivet i 1887 — efter ASBJØRNSENS død — og
besørgedes af JØRGEN MOE’S søn, professor MOLTKE MOE, der har
overtaget arven efter de to fortrinlige eventyrfortællere og nu er
den, i hvis hænder eventyrskatten er betroet.

Om vore folkesagn skal jeg fatte mig i korthed. Her, som i
andre lande, forbinder man under benævnelsen folkesagn traditioner
af høist uensartet beskaffenhed. I grunden er benævnelsen
folkesagn et slags pulterkammer, hvori man anbringer flertallet af de
folketraditioner, som hverken er viser eller eventyr. Her er
historiske sagn, knyttede til bestemte steder, her er heroiske sagn,
romantiske sagn og naturmythiske sagn, kortsagt en broget
mangfoldighed. Til de her nævnte grupper turde dog de fleste
folkesagn lade sig henføre. ANDREAS FAYE, som har fortjenesten af
at være den første, der paa omfattende maade beskjæftigede sig
med vore sagn, har ikke forsøgt nogen systematisk inddeling af dem.
Han har opstillet ikke mindre end seks afdelinger, og som historiker
har han delt de historiske sagn, for ham de vigtigste, i forskjellige,
grupper, der er fuldstændig sideordnede med sagngrupper af en
helt forskjellig og langt mere omfattende karakter. Første afdeling
dreier sig om overnaturlige væsener; den indtager en trediepart af
samlingen. Saa kommer der en liden afdeling paa et snes sider

[-Folkesagnet.-]

{+Folke-
sagnet.+}

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/1/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free