Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet tidsrum. Ca. 1300—ca. 1500. Fra norrøn literatur til norsk folkedigtning - Folkesagnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1^4 Andet tidsrum ca. 1300—ca. 1500.
pesten, og disse sagn tør vei tildels gjøre krav paa et slags
historisk troværdighed. «Mangen Dal uddøde,» skriver FAYE, «og først
efter Aarhundreder gjenfandt man de tilgroede forglemte
Strækninger, hvor man stundom traf paa de gamle Huse, stundom kun
paa Tomter af Bygninger og andre Spor af fordums Beboelse.
Saadanne gjenfundne Dale kaldte man siden Finddale, gjenfundne Huse
Fundarhuse og gjenfundne Gaarde Findland, Findaas o. s. v.» Af
sagn om saadanne fund findes der adskillige, og for flertallet af dem
ligger der uden tvivl noget faktisk til grund. — Om de øvrige
historiske sagn bemærker FAYE træffende: «Uagtet vi nok neppe
feile synderlig i at antage, at der .ligger noget Factisk til Grund
for de fleste historiske Sagn, saa er dette dog i Tidernes Løb, og
ved vilkaarlig Udtolkning, bleven saa forandret og udpyntet, at det
ofte bliver vanskeligt at skille det Sande fra det Falske. At Sagn
om sildigere Tildragelser, hvori Almuen selv tog virksom Deel
(som om SINKLAR’S Tog, om ANNA COLBJØRNSDATTER og de Svenske
paa Norderhaug o. s. v.), endnu kunne forplantes uden at støtte sig
til historiske Beretninger, med hvilke de stundom ikke ganske
stemme, stundom oplyse, trænger vei neppe til videre Beviis. Et
andet Spørgsmaal bliver det, om en Begivenhed fra Oldtiden kan
med Rimelighed antages for blot gjennem mundtlige Sagn at være
bleven opbevaret. Muligheden deraf kan dog ei med Grund
be-nægtes. Naar en Tildragelse enten ved dens Sjeldenhed, de
handlende Personers mærkelige Egenskaber, besynderlige Skjebne,
sørgelige Død o. s. v. vakte almindelig Opsigt og greb Sindet i den
Grad, at Fortællingen om samme stedse maatte interessere den
Egn, hvor den indtraf, saa er det ikke umuligt, at en saadan Daad
gjennem Aarhundreder kunde erindres.» Men han taler ogsaa om
andre «historiske» sagn, hvis oprindelse har .andre aarsager end en
paa stedet forefalden begivenhed. Ofte har et stedsnavn fremkaldt
sagnet, der da er et naivt forsøg paa at forklare stedsnavnets
oprindelse. Man staar her paa tærskelen til folkeetymologiens
interessante Omraade. — Og endelig er der sagn, som har sin oprindelse
fra gamle yndede fortællinger, som er ble ven «lokaliseret». «Lysten
til at gjøre sin Egn til Skueplads for en almeenyndet Begivenhed,
der kun har en Vise eller et mundtligt Sagn til Hjemmel, har vei
foraarsaget, at samme Begivenhed har localiseret sig paa flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
