Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet tidsrum. Ca. 1300—ca. 1500. Fra norrøn literatur til norsk folkedigtning - Folkesagnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 Andet tidsrum ca. 1300—ca. 1500.
sikker paa sin belønning; ham gaar det godt i alle maader;
hans kvæg trives, hans velstand øges; men den, som fornærmer
dem, han er ligesaa sikker paa ulykke og modgang i et og alt.
En egen plads mellem de underjordiske indtager huldren og nissen.
De optræder i regelen alene, huldren undertiden i selskab med sin
moder, nissen derimod aldrig uden paa egen haand. — Navnet
huldre skriver sig fra det Oldnorske ord hul, der betyder et dække,
og huldre betyder da egentlig den, som er skjult. Troen paa
huldren er gammel; allerede i enkelte sagaer nævnes et overnaturligt
væsen af dette navn. I regelen udmærker hun sig ved sin store
Skjønhed, og mangen unggut, der har mødt hende i skov og
udmark, er bleven aldeles betagen af hendes deilighed. Søljer og
anden sølvstas har hun fuldt op af, og endnu den dag i dag
fortælles der om rigtig ældgamle nationale smykker, at de oprindelig
har tilhørt en huldre. Hun gaar i en ståk, der som oftest er grøn,
men undertiden blaa eller hvid, og nedenunder stakken stikker den
lange kohale frem, der udgjør det eneste ydre mærke paa hendes
overnaturlige væsen. Paa nogle steder fortælles der dog ogsaa, at
hun skal være hul i ryggen som et traug, i lighed med, hvad der i
Danmark fortælles om elverpigerne. Hun holder til i heier og
udmark-, paa saadanne steder er det, at «huldregaardene» ligger.
Ofte bor hun dog ikke paa en saadan gaard, men inde i selve
fjeldet. Men skjønt hendes bolig ligger paa saadanne ensomme
steder, er hun ingenlunde menneskesky; tvertimod er hun meget
glad i at træffe folk; hun vil gjerne danse med unggutterne og
sætter megen pris paa at blive elsket af dem. Hvis en gut, paa
hvem hun har kastet sin elsk, ikke lader sig skræmme af kohalen,
men vil have hende, da er der intet iveien for giftermaal mellem
dem. Naar præsten har viet dem, er hun bleven som en almindelig
dødelig at se til; thi foran alteret mister hun halen. Saalænge
hendes mand er god mod hende, trives alt udmærket for dem;
bliver han slem, viser hun ham sin styrke, og da maa han nok
falde til føie. At vride en jernstang, som om det var en vidjekvist,
eller bære en mastefuru paa skulderen, som om det var en almin.
delig garstaur, — det er Smaating for huldren. — Det er imidlertid
ikke altid, at hun følger med til bygden; ofte lokker hun gutten
over paa sit Omraade, idet hun bedaarer ham ved sin Skjønhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
