- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind I /
159

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet tidsrum. Ca. 1300—ca. 1500. Fra norrøn literatur til norsk folkedigtning - Folkesagnet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Folkesagnet. 159

eller med sit spil, saa han følger hende ind i fjeldet, og da kan
han ikke slippe ud igjen, uden han husker paa at nævne Jesu navn.
Det sidste tyder paa, at hun staar i et fiendtligt forhold til
kristendommen; men dermed er det ingenlunde sagt, at hun er
hedning. I virkeligheden har f huldrefolket» præst og kirke akkurat
som menneskene, og man har endog sagn om, at huldrepræsten
har disputeret med bygdens præst og forklaret ham huldrefolkets
oprindelse ved hjælp af bibelen. I første Mosebogs første kapitel
staar der nemlig, at gud i begyndelsen skabte en mand og en
kvinde. Men da «verden havde staaet til det andet kapitel», da
byggede gud en kvinde af Adams ribben. Da sagde Adam:
«Denne gang er det kjød af mit kjød» o. s. v. Hvorfor sagde
Adam «denne gang»? Jo, fordi den kvinde, som var skabt i
begyndelsen, hun var Adams lige i et og alt. Hun ansaa sig for at
være en ligesaa gjæv skabning som han og vilde aldrig være ham
undergiven i nogen ting. Men gud saa, at det ikke var godt, at
mand og kone var lige. Da stødte han hende og hendes afkom «i
haugen». Ingen ser dem, naar de ikke selv vil vise sig. De er
«skjulte», fordi de er uden synd; den anden kvinde syndede, og
hendes afkom maa have det nye testamente. Huldrefolket trænger
ikke til andet end det gamle. — Det er imidlertid ikke blot i
at have præst og kirke, at huldrefolket ligner menneskene; de har
gaardsstel og driver jordbrug, akkurat som sine menneskelige
grander, og ligesom datteren paa den virkelige gaard drager ogsaa
huldren tiisæters med sin buskap, forat den kan beite sig fed og
blank paa de kraftige fjeldbeiter. Undertiden ligger hun tiisæters
samtidig med bygdens sæterjenter; men som oftest venter hun, til
høsten kommer, og drager saa ind i de tomme sæterhytter, som
bygdens folk har forladt. Den, som da har noget at bestille
tilfjelds, kan let træffe til at faa se hende drage over myrene i spidsen
for sit kvæg, eller han kan træffe til at faa høre hende blæse paa
lur eller spille paa langelek eller mundharpe, tre instrumenter, som
hun behandler med mesterskab. Hendes buskap er næsten ligesaa
berømt som hun selv. Den er ualmindelig trivelig og velstelt;
kjørene er saa blanke og fede, at det skinner lang vei af dem; de
melker udmærket; de er som oftest brandede eller røde af farve,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/1/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free