Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet tidsrum. Ca. 1300—ca. 1500. Fra norrøn literatur til norsk folkedigtning - Folkesagnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkesagnet. l6l
begunstigede. Hestenes saakaldte nisseflette staar i forbindelse med
denne tro, — Men ved siden af sin tjenstvillighed har han ogsaa
andre egenskaber; han er f. eks. i høi grad skøieragtig og
drille-vorren, en stor spasmager, hvis spilopper ikke altid er ganske
harmløse. Han blæser lygten ud for budeierne, spænder benene under
gaardsgutten, løser kjørene i fjøset og ærter gaardshunden, saa den
holder leven hele natten, som om der var tyve paa gaarden —
altsammen bare for moros skyld. Men han kan ogsaa være
ondskabsfuld og hævngjærrig. Han er en stor lækkermund, og sættes
der ikke rigelig og god mad til ham paa laavebroen hver
torsdags-kvæld og hver julekvæld, saa bliver han vred og hævner sig. Ve
den, som fornærmer ham! Bekjendt er historien om jenten, som
selv spiste op hans julegrød og bare satte den tomme skaal frem
for ham. Næste morgen fandt man hende død paa laaven; nissen
havde danset hende ihjel. Han er ganske liden af vækst, men ser
alligevel ikke ud som en dværg — dertil er han for vei
proportioneret; han er graaklædt, og paa hovedet bærer han den berømte
røde toplue. —
Ogsaa vandet har sine overnaturlige væsener. Nøkken og
fosse-grimmen holder til i fossene, kværnkallen i kværnhuset, havmanden,
havfruen og draugen i sjøen. Foruden disse er der ogsaa adskillige
andre overnaturlige væsener af høist forskjellig art. Mest bekjendt
blandt dem er den saakaldte «Aasgaardsrei» eller «Oskoreien», som
den rettelig bør hede. «Denne Færd,» heder det hos FAYE, «bestaar
af Aander, der ei have gjort saa meget Godt, at de kunne fortjene
Himmelen og ikke saa meget Ondt, at de kunne komme til
Helvede. I den træffer man Drukkenbolte, Slagsbrødre, Nidvise-Qvædere,
fine Bedragere og saadanne Folk, som for en eller anden Fordeels
Skyld have forsvoret sig til Fanden. Deres Straf er derfor at ride
om indtil Verdens Ende.» Det er især ved juletid, at dette vilde
tog er ude at færdes, og da gjæster det de steder, hvor der er
drukkenskab og Slagsmaal. Derfor kaldes det ogsaa paa adskillige
steder for «Julereien». Den, som da ikke har rent mel i posen, er
udsat for at blive taget med i det vilde tog, ja selv uskyldige
vandrere bliver ført med, hvis de ikke skyndsomt kaster sig ned paa
jorden med armene ret udstrakte til begge sider, saaledes at deres
legeme danner formen af et kors. En vis lydlighed i navnet har
ii — 111. norsk literaturhistorie. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
