Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet tidsrum. Ca. 1300—ca. 1500. Fra norrøn literatur til norsk folkedigtning - Folkesagnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 Andet tidsrum ca. 1300—ca. 1500.
bragt ældre forfattere — f. eks. FAYE, LANDSTAD o. fl. — til at stille
denne færd i forbindelse med Aasgaard, gudernes gamle borg, og
dette har endog i sin tid bragt WELHAVEN til — i det berømte digt
«Aasgaardsreien» — at gjøre selve guden Thor til togets anfører;
men dette er en misforstaaelse. Traditionen opstiller aldrig Thor
som togets anfører. Det er en kvinde, Guro Rysséroya, der rider
i spidsen for toget, og hendes lange hale er det, som drager det
vilde følge efter sig. Guro Rysserova betyder Gudrun med
hestehalen, som, ifølge HJALMAR FALK, «er den samme person som Gudrun
Gjukedatter i vore oldsagn. Af en gammel islandsk saga kjender
vi den egentlige mening med hendes hestehale: bunden til den
slæber hun den døde til dødsriget langt i nord. Da det nu i den
ældste tid er selve dødsgudinden Hel, som paa sin hest kommer og
henter den døde, saa kan der ingen tvil herske om, at navnet Guro
eller Gudrun er senere indkommet fra sagnene om Vølsunger og
Nivlunger, fra den tid af nemlig, da denne Gudrun i folketroen gik
over til at blive en troldkvinde, en rigtig heksedronning. Sammen
med denne Gudrun, som altsaa er traadt istedenfor den gamle
dødsgudinde, er ogsaa Sigurd Faavnesbane (i Telemarken kaldet Sigurd
svein) kommen ind i færden.» — Selve færdens navn har da neppe
nogen forbindelse med Aasgaard, trods de sindrige forsøg, FAYE
gjør paa at forklare en saadan forbindelse. Det er sandsynligere,
at det stammer fra det gammelnorske adjektiv oskurligr, der betyder
skrækkelig. Oskoreien skulde da betyde det skrækkelige ridt =
dødningeridtet, en forklaring, som allerede IVAR AASEN har antydet
i sin norske ordbog uden helt at turde hævde den. Helt sikker er
den vei heller ikke, og det kan godt hænde, at AASEN er kommen
sandheden nærmest, naar han udtaler, at «formodentlig er det flere
forskjellige Begreber, som her ere sammenblandede.» FALK synes
derimod at være sikker paa, at den i literaturen gjængse
benævnelse helt og holdent er et literært produkt, der hører til «sprogets
visne blomster».
Fylgjer og vardøgre hører ogsaa til de gjængse forestillinger
inden folketroens kreds. De opfattes i regelen som et slags
dobbeltgjængere, der gaar foran visse mennesker og varsler deres
ankomst, undertiden ved at vise sig i vedkommendes skikkelse,
undertiden bare ved at banke paa dør eller vindu; ofte er det bare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
