Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet tidsrum. Ca. 1300—ca. 1500. Fra norrøn literatur til norsk folkedigtning - Folkesagnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkesagnet. 163
vedkommendes længsel, der melder sig paa denne maade; men
endnu oftere varsler vardøgret om en ulykke. Denne tro er, som
bekjendt, endnu levende, selv blandt meget oplyste folk. HENRIK
IBSEN har benyttet den i «Fruen fra havet», og enhver, der har
færdedes lidt blandt menneskenes børn, vil hyppig have stødt paa
den. Man kan møde den hos en høilærd professor saavelsom hos
en tarvelig uddannet Telemarks-boride, og i begge tilfælde er der
ikke nogen udpræget forskjel. I denne tro har vistnok den moderne
spiritisme et af sine udgangspunkter, og den vilde neppe have
antaget en saa urimelig form, hvis den ikke her havde fundet støtte
i gammel indbarket folketro.
Troen paa gjengangere har naturligvis ogsaa spillet en rolle. —
Gjengangeren faar ikke ro i sin grav paa grund af en eller anden
forbrydelse. Enten har han selv udøvet den, eller andre har øvet
den mod ham. I sidste tilfælde er det hævn eller straf over
ugjerningsmanden, han søger. Berømte eksempler fra
Verdensliteraturen paa den sidste sort gjengangere er faderen i «Hamlet» og
Banquos gjenferd i «Macbeth». Henrettede Ugjerningsmænd viser
sig ofte vandrende omkring paa retterstedet, blodige og fæle, med
hovedet under armen. En egen gruppe blandt dem, der gaar igjen
paa grund af, hvad de har forbrudt i levende live, danner de
saakaldte deildegaster. Det er folk, som i levende live har flyttet
deilde eller mærkestenen mellem to eiendomme til egen fordel, og
som ikke faar ro i graven, før mærkestenen er flyttet tilbage paa
sin gamle plads. Selv kan de ikke udføre denne flytning; men
træffer de et menneske, som paatager sig at hjælpe dem dermed,
da er hans lykke gjort. Alt trives for ham; han bliver rig og
mægtig; men han maa ikke snakke om oprindelsen til sin rigdom;
gjør han det, er det slut med hele herligheden. Deildegasten er
specielt knyttet til vore skogbygder; den hele tro er bygget paa
respekten for eiendomsretten og afskyen for dens krænkelse paa en
saa lumsk maade som den at flytte mærkestenen mellem to
eiendomme.
Der gives ogsaa adskillige andre overnaturlige væsener, som
hører ind under sagngruppen; men dette faar være nok til belysning
af dette eiendommelige udslag af folkefantasien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
