Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie tidsrum. Ca. 1500—1700. Fra reformationstiden til Holberg - Indledning - Absalon Pederssøn Beyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 Tredie tidsrum ca. 1500—1700.
lagmanden i Oslo, ANDERS SÆBJØRNSEN, og hvor tidsmæssig dette
hans foretagende var, fremgaar af, at det forholdsvis hurtig blev
spredt ud over landet i en mængde afskrifter. Ikke mindre end
otti saadanne afskrifter skal endnu være bevarede, og at der har
eksisteret mange flere, tør man trygt antage. , Disse afskrifter skriver
sig fra den sidste halvdel af det i6de aarhundrede. ANDERS
SÆBJØRNSEN’S egen oversættelse er fra’aarhundredets første halvdel. —
— Som bekjendt spillede reformationen ikke nogen væsentlig
rolle i folket ved sin indførelse. Men i literær henseende var den
dog alligevel ikke uden betydning. Den førte nemlig til, at den
lærde dannelse atter begyndte at finde et hjemsted i landet.
I landets stiftstæder havde der allerede tidligere tildels været
skoler til uddannelse af geistlige; men disse skoler var i den sidste
tid komne rent i forfald. Nu blev de gjenoprettede, og nye kom
til. Endel af det gamle kirkegods — eller præstegods — blev
tillagt dem, og der gjordes efter omstændighederne ikke saa lidet for
at udvikle dem til gode læreanstalter efter datidens begreber og
fordringer. Det var begyndelsen til vore endnu eksisterende «lærde
skoler», «kathedralskoler», som de endnu for stiftstædernes
vedkommende kaldes som følge af sin oprindelige intime forbindelse
med stiftstædernes domkirker. —
— Det eneste sted i Norge, hvor reformationen havde vakt en
smule liv, var Bergens by. Dette var ganske naturligt; thi byen
var jo dengang mere gjennemsyret af nordtysk end af norsk
nationalitet, og de nordtyske elementer stod selvfølgelig reformationen
nærmere end Norges endnu helt uberørte befolkning. Men denne
stemning har bredt sig i videre kredse, og den lettede arbeidet for
Bergens stifts første protestantiske biskop, den intelligente og
energiske GEBLE PEDERSSØN. Han drev skolen op til et forholdsvis høit
standpunkt, og fra denne skole udgik det sekstende aarhundredes
interessanteste norske forfatter, ABSALON PEDERSSØN BEYER.
Men forat man skal forstaa denne personlighed, er det
nødvendigt at gjøre opmærksom paa, at ogsaa et slags national følelse
begyndte at gjøre sig gjældende i Bergen paa den tid. Det var
rigtignok paa det mindst høitliggende af alle nationale Omraader,
paa det økonomiske, at denne følelse ytrede sig. Det var Hanse-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
