Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie tidsrum. Ca. 1500—1700. Fra reformationstiden til Holberg - Absalon Pederssøn Beyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Absalon Pederssøn Beyer. * \n\
aternes voldsherredømme paa handelens Omraade, som havde vakt
den bergenske borgerbefolknings oppositionslyst, og paa samme tid
havde deres øvrige overgreb ophidset befolkningen. De bar sig ad
som herrer i et erobret land, og den kamp, som lensherren paa
Bergenhus optog med dem, fandt en Sympathi, der bidrog sit til
at vække den nationale følelse.
Intet under, at det var fra Bergen, «den første literære
Fornyelse» — GUSTAV STORM’S ord — udgik.
Den bergenske lagmand MATTIS STØRSSØN (f 1569) «oversatte
første Gang den norske Krønike [efter Haandskrifterne Kringla og
Codex Frisianus) og skildrede deri de «fremfarne Konger, Herrer
og Fyrster, som have veldigen regjeret og styret Norges Rige» til
et Speil for sin Samtid, og han skrev til Brug for Lensherren i
Bergen ca. 1555 «en kort Beretning om Kjøbmændene ved Bryggen»,
en Række af Klagemaal over disses Overgreb; han fremsatte ogsaa
praktiske Forslag til at hæve Landet i rent økonomiske Henseende,
idet han mente, at Grønland i ældre Tid havde været en lignende
Guldgrube for det gamle Norge, s©m «Indien» var for det spanske
Monarchi, og vi tage derfor neppe Feil ved at tro, at det er ham,
som har oversat den gamle «Grønlands Beskrivelse» og
sammen-arbeidet den med ERIK VALKENDORF’s Efterretninger om Grønland
til Brug for de Opdagelsesrejser, der ogsaa kort efter foretoges fra
Bergen» (GUSTAV STORM, i indledningen til «Samlede Skrifter af
Peder Claussøn Friis»). — En anden for den gamle nationale literatur
interesseret mand var LAURENTS HANSSØN, der boede i nærheden af
Bergen og oversatte sagaer og bearbeidede kristenretterne. Ogsaa
andre oversættelser har man fra Bergenskanten fra den sidste
halvdel af det 16de aarhundrede foruden flere glossarier til de gamle
love. —
Hele denne ny vakte interesse, som det gamle nationale liv, som
humanismen, renaissancen og reformationen havde vakt, fik’altsaa
sit kraftigste udslag i Bergen, dengang ikke blot Norges, men
Nordens største og mest kosmopolitisk sammensatte by. Men sin
eiendommeligste literære form fandt den i ABSALON FEDERSSØN’S
forfatterskab.
ABSALON PEDERSSØN BEYER fødtes i Sogn omkring 1530. Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
