Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie tidsrum. Ca. 1500—1700. Fra reformationstiden til Holberg - Absalon Pederssøn Beyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Absalon Pederssøn Beyer. J73
i følgende form: «16 Junij. Vart ieg m. ABSALON PETREIUS med
ENGELBERTO PETRÆO, min frende, ordenerit til prestmend, jeg at
vere ERIK ROSENKRANTZIS predicanter paa Bergenhus och ENGEL-,
BERTUS at vere her PEDER til Fanes capellan.» I denne
dobbeltstilling som læsemester og slotspræst forblev han til sin død, der
indtraf i 1574.
Allerede før sin hjemkomst til Bergen havde han indgaaet
ægteskab. Efter hans død blev hans hustru anklaget for troldom
og brændt. Det var jo hekseprocessernes tid, og især var
præsteenker, der i regelen «kunde lidt mer end sit fadervor», udsat for
at blive mistænkt for at drive djævelske kunster.
ABSALON PEDERSSØN BEYER maa efter sin lange studietid og
efter den intelligens, han var i besiddelse af, ansees for en mand,
der stod paa høidén af sin tids dannelse. Han var lærd theolog,
men datidens theologi stod i forbindelse med humanismen, og en
af dennes sider var interesse for den historiske fortid. Det var
denne interesse, som i Italien førte til et saa storartet resultat under
renaissancen.
ABSALON PEDERSSØN er en af hovedrepræsentanterne for denne
bevægelse paa norsk grund; men han er det fattig og blegt, som
en mat efterdønning af den store bevægelse, der omtrent samtidig
havde fremkaldt en hel omvæltning i tankesættet ude i Europa.
Han lærer i sine Studieaar den nye bevægelse at kjende; men han
kjender den kun paa anden haand, fra universiteterne i Wittenberg
og Kjøbenhavn. Luthersk-theologiske briller har staaet foran hans
øine, naar det gjaldt opfatningen af den humanistiske bevægelse.
Men paa ét Omraade saa han frit og selvstændig; det var, naar det
gjaldt opfattelsen af Norges fortid. Interessen for de gamle dage
havde han modtaget i sin studietid, og dertil kom saa de omgivelser,
hvori han levede efter sin hjemkomst. Jeg har herom i en tidligere
bog («Bergen og bergenserne») skrevet følgende:
«I Bergen, landets største by, var alting i forfald og tilbagegang.
Selv handelen var det, efterat VALKENDORF’S kraftige optræden havde
givet Hanseaternes herredømme et knæk. Bergen var ikke stort
andet end et lig af en fordums by. «Der man tilforn haver kunnet
holde 27 kirker ved magt, der kan man nu neppelig holde 4,»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
