Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie tidsrum. Ca. 1500—1700. Fra reformationstiden til Holberg - Absalon Pederssøn Beyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Absalon Pederssøn Beyer. 17 c
antage, at det har været med ganske eiendommelige stemninger og
tanker, han har vandret omkring mellem alle disse ruiner. Som de
laa der rundt omkring paa alle kanter af byen, maatte de tale et
kraftigt sprog til ham om Norges fordums storhed; han maatte
uvilkaarlig komme til at interessere sig for og begeistres over denne
storhed, og samtidig maatte modsætningen mellem de svundne dage
og hans egen tid blive saa meget følelfgere for ham. Hans
fædre-landskjærlighed maatte vækkes i disse omgivelser; men den kunde
ikke blive lys og haabefuld; den maatte blive haabløs melankolsk
og tungsindig. Hans tanker maatte kredse om fædrelandet med
den samme sørgmodige kjærlighed, hvormed man dvæler ved en
grav, der gjemmer en, man har elsket.
Af denne art var ABSALON PEDERSSØN’S fædrelandskjærlighed.
I sit skrift «En sann beskrivelse om Norige» skildrer han
landets historiske udvikling fra de ældste tider, saaledes som han
kjendte den. Kongesagaerne og adskillige andre gamle skrifter og
aktstykker har han øiensynlig kjendt, og han maa overhovedet siges
at være en velbevandret mand paa dette Omraade — efter tidens
leilighed selvfølgelig. Han opfatter landets historie som en afsluttet
udvikling, hvis forskjellige dele svarer til de forskjellige hovedafsnit
i et menneskeliv: «Noriges riges ståt kan man skifte udi hendes
alder, hvilket, ligervis som et menneske, haver haft sin udspring,
fremgang og ende. Saa haver Noriges riges barndom været den
tid hun stod øde, full af skov, mark, bjerge og dale, og saa skarpt og
surt ud og var ligervis som hun var nyfødt og baaren, da folk
begynte at forsamles og bo derudi. Dernæst begynte hendes
Adoles-centia, det er, hun begynte at voxe og formere sig dag fra dag,
aar for aar, indtil hun blev høj og stor. Derefter begyntes hennes
Juventus, det er hennes allerbedste ungdoms alder, at hun kunde
nu gjøre gavn, hjelpe baade sig selv og andre fremmede, som
komme herind udi landet, fik og gjorde sig selv konger og
øvrigheder, førte krig baade indenlands og udenlands. Derefter begyntes
hendes manddoms alder, som er, at hun bortkastede de mange
tyranners aag, og fik et hoved og en regenter og monarchum; da
begynte hun at faa øjen og saa sig vide om; da var hun udi agt
og ære; da havde hun en guldkrone paa sit hoved og en forgylt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
