- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind I /
178

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie tidsrum. Ca. 1500—1700. Fra reformationstiden til Holberg - Absalon Pederssøn Beyer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

j^3 Tredie tidsrum ca. 1500—1700.

indbyggere for sin «stridbarhed»,, og forfatteren giver til bevis en
oversigt over deres krigerske bedrifter o. s. v., o. s. v.

ABSALON PEDERSSØNS skrift er i det hele taget gjennemstrømmet
af den varmeste fædrelandskjærlighed, en fædrelandskjærlighed, der,
naar det gjælder Norges glanstid, klinger i høie toner, men, naar
det gjælder samtiden, er fuld af melankoli og haabløshed. Det var
en patriotisme, der levede paa minder om svunden herlighed, men
ikke glædedes af glæde over samtiden og ikke næredes af haab om
fremtiden. Her var lidet at glædes over og intet at haabe; vilde
man glædes, saa maatte man skue tilbage, ikke frem. Der langt
borte bag mange blaaner laa der endnu noget af den synkende sols
aftenrødmende glans; foran var der bare nat og mørke.

ABSALON PEDERSSØN’s «Noriges Beskrivelse» er et særdeles
mærkeligt værk for sin tid. Det viser, at den længe slumrende
nationalfølelse holdt paa at vaagne. Skriftets egen stemning og
grundopfatning er selv et levende vidnesbyrd om, at natten ikke var
evig. Uden selv at vide det eller ville det er forfatteren den
første bebuder af en ny morgen for nationen.

Det lille skrift, der er skrevet i forfatterens senere leveaar, maa
i den skikkelse, hvori det foreligger, karakteriseres som et
brudstykke. Forfatteren bebuder nemlig partier, som ikke findes, og
det hele slutter saa braat, at læseren studser og venter mere. Enten
har ABSALON PEDERSSØN ikke fuldendt sit arbeide, eller slutningen er
gaaet tabt under afskrivernes hænder. Den første antagelse har
stor, den sidste liden sandsynlighed for sig. Tilblivelsestiden maa
sættes omkring 1570, altsaa nogle faa aar før forfatterens død.
Muligens har han opgivet tanken paa at fuldende det; muligens har
hindringer traadt iveien. Derom vides intet. Originalmanuskriptet
er gaaet tabt; man kjender kun en række afskrifter, og deraf er de
fleste «afskrifters afskrifter», for at citere N. NICOLAYSENS ord i hans
fortale til den af ham besørgede udgave af skriftet. I formel
henseende gjør skriftet heller ikke indtryk af at være færdigt fra
forfatterens haand. Det har ikke nogen fast plan, men svæver ligesom
hid og did, og sætnings- og periodebygning lader ogsaa paa mange
punkter meget tilbage at ønske i henseende til klarhed og
gjennem-førthed. Det sidste beviser nu egentlig talt ikke stort; thi sproget
var reformationstidens nyskabte danske skriftsprog, og selv danske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/1/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free