Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie tidsrum. Ca. 1500—1700. Fra reformationstiden til Holberg - Peder Claussøn Friis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peder Claussøn Friis.
185
almindelige Opsigt med Præsternes «Liv og Lære», navnlig paa de
aarlige Visitatser, og at gribe ind i de saa almindelige Stridigheder
mellem disse; men det besværligste og ubehageligste Arbeide var
Opsigten over Kirke- og Prestetiendens Ydelse, og alt dette bragte
ham mange Gange i vanskelige Forhold» (G. STORM). Men PEDER
CLAUSSØN viste sig snart stillingen voksen og vandt sin biskops
tillid, saa han blev en meget anseet og betroet mand. I sin netop
citerede biografi af PEDER CLAUSSØN omtaler GUSTAV STORM endel
af de vanskeligheder, som den anseede provst havde at gjennemgaa
med sit provstis præster, og jeg skal nedenfor berøre dem; meni
først er det nødvendigt at forudskikke nogle ord om
reformations-tidens præstestand i almindelighed.
Fordringerne til en præst var dengang langt ubetydeligere end
nu. Hans virksomhed var dengang meget simplere og lettere. Han
skrev ikke prækenen selv, men læste den op af en postil. Derimod
var det hans pligt at undervise ungdommen i «barnelærdommens»
hovedpunkter, saafremt der ikke var beskikket en degn til dette
arbeide. Undervisningen var udelukkende mundtlig, og den
kund-skabsmeddelelse, som fordredes, var forsvindende liden. I selve
kirkeordinantsen bruges det karakteristiske udtryk «at prædike en
Bog». «Ei heller skulle andre Bøger prædikes end de, som ere
lette og nyttelige,» heder det (H. RØRDAM: «Danske Kirkelove»), I
midten af det sekstende aarhundrede udstedtes vistnok et
almindeligt forbud mod at læse op af bog fra præstestolen. Præsten skulde
lære bogens ord udenad og saa fremsige det som en lært lekse;
men det hjalp ikke; forgjæves blev forbudet gjentaget gang efter
gang; selv ikke gjentagne trudsler om afsked førte til det forønskede
maal. Undervisningen i barnelærdommen blev altsaa den vigtigste
del af præstens virksomhed. Paa landet skulde den ene halvdel af
prækentimen anvendes til katekismusforklaring. Dette var altsaa
en vigtig del af selve høimessegudstjenesten paa landsbygden. I
byerne blev denne undervisning henlagt til «aftensangen». — Ofte
kunde præsten ikke stort af det, han skulde undervise i. Som før
nævnt er kulsvierpræsten i eventyret ikke en saa uvirkelig figurr
som man i vor tid skulde være tilbøielig til at tro. Man har ikke
saa faa eksempler paa, at studenter blev præster; i enkelte tilfælde
fortsatte de sine studier efter at have «faaet kald»; i mange blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
