Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie tidsrum. Ca. 1500—1700. Fra reformationstiden til Holberg - Peder Claussøn Friis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Peder Claussøn Friis. 189
for løgnere og lovede at gjøre hinanden æreløse. Da de senere
traffes hos provsten, røg de i haarene paa hinanden.
Selv en mand som PEDER CLAUSSØN FRIIS var flere gange oppe
i Slagsmaal. I et gilde — omkring 1585 — kom han i strid med
lensmanden TORKEL HAGE; de sloges, og provsten stak lensmanden
med en kniv i armen. Siden maatte provsten betale bod efter
landsloven for knivstikket. I et julegilde 1589 kom han i Slagsmaal
med en bonde og blev saaret. Man ser, at han var et barn af
sin tid.
Forøvrigt er kjendskabet til PEDER CLAUSSØN’S privatliv temmelig
tarveligt. Med sin hustru, hvis navn man ikke kjender, havde han
•en søn og «mindst to Døtre». Sønnen blev præst, døtrene blev
gifte med velstaaende bønder. Familjetradition og bygdesagn der
vestfra vil imidlertid ogsaa tillægge PEDER CLAUSSØN et par andre
døtre, fra hvem endnu levende bondeslægter skal nedstamme; men
det er ikke muligt at skaffe visnesbyrd for disse sagns Paalidelighed.
Den mest dramatiske episode i PEDER CLAUSSØN’S liv er hans
strid med lensherren paa Nedenæs, PEDER GRUBBE, under hvis
myndighed Lister stod. Lensherren var kommen i strid med
bønderne i anledning af skatter og andre tyngsler; begge parter
besluttede at klage til herredagen i Bergen; men samtidig klagede
PEDER GRUBBE ogsaa over PEDER CLAUSSØN, idet han paastod, at
provsten havde taget bøndernes parti og i det hele taget sat dem
op imod lensherren. Han havde ogsaa sanket sammen adskillige
andre klagepunkter mod herr PEDER, i det hele seks, tildels af en
temmelig graverende natur. Han skulde paa egen haand have
tilladt et ægtepar at skilles og hver paa sin kant indgaa nyt
ægteskab — uden at bringe sagen ind for kapitelsretten. Han havde
ligeledes paa egen haand ophævet en trolovelse og tilladt den
trolovede mand at gifte sig med sin første trolovedes søster; ogsaa i
en anden trolovelsessag havde han baaret sig egenmægtig og ulovlig
ad. Herr PEDERS Slagsmaal med lensmanden fremstilledes som et
slags drab, idet der blev paastaaet, at lensmanden var død af det
saar, som herr PEDER havde tilføiet ham. Han havde heller ikke
betalt bod for saaret. Endvidere havde han «altid med sin oprøriske
Gjerning og Bøndernes Medholdelse opsat sig med dem mod
Kongens Fogder og gjort Almuen opspænstig mod hans Ombudsmænd».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
