Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie tidsrum. Ca. 1500—1700. Fra reformationstiden til Holberg - Anders Christensen Arrebo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anders Christensen Arrebo.
2O9
dag reiste ARREBO uden at have hørt, hvad byfogden fortalte, og
altsaa uden at have faaet anledning til at kvæle det hadefulde rygte
i fødselen. Men PEDER LAURITSEN gjentog senere sine beskyldninger
vidt og bredt, og de vokste og udbredte sig? som sligt ukrud pleier.
Ulykkeligvis varede det ikke længe, inden bispen gav dem
næring ved nye uforsigtigheder, rigtignok af en delvis forskjellig art.
Det var atter i et bryllup hos en præst, denne gang i Indherred.
Under dansen den anden dags aften trak ARREBO præstekjolen af
og deltog i «Jægerdansen», dansende og syngende af hjertens lyst,
ja, han var endog i den grad ivrig, at da trommeslageren ikke slog
ordentlig takt til dansen, greb han trommen og gav sig til at
slaa, som der efter hans mening skulde slaaes. Bryllupet antog
efterhaanden en yderst løssluppen karakter, og ARREBO synes ikke
at have taget tilstrækkelig afstand fra løssluppenheden. Tilslut
udartede det til Slagsmaal; men det holdt han sig. dog fuldstændig
udenfor. Endelig deltog han kort tid efter i et barsel paa gaarden
Østraat, hvor ogsaa PEDER LAURITSEN var blandt de Indbudne.
«Over Bordet klagede Biskoppen over, at Modvinden ej vilde lægge
sig, saa han kunde komme hjem, da han havde meget, han endelig
skulde skrive om til Danmark, hvorfor Værten, for at opmuntre
ham og de andre Gjæster, lod sig høre med dette Rim:
«Bispens Baad ligger for Lande,
til Trondhjem monne han traa;
det siger jeg for sande:
inden Torsdag kommer han ej ifraa,»
Denne Maade at tage Sagen paa var ret efter ARREBO’s Smag,
og han begyndte at skjemte med Værten og sige, at han vist havde
været i Lære hos Finnerne, siden han saaledes kunde gjøre
Modvind; men saadan Lærdom kunde dog være godt for noget; thi
kunde han vende Vind, saa kunde han vei ogsaa vende lybsk 01
til Rostokkerøl. Efterat Talen var falden saaledes en Stund, og da
Maaltidet var tilende, «takkede de Gud for Mad, hvorpaa Bispen
strax stod op fra Bordet og vilde se, om Vinden vilde sig noget
vende, og de ginge allesammen med ham»; men da de kom
udenfor, og ARREBO mærkede, at det blæste endnu lige stærkt, gik han
tilligemed sin Kone op paa sit Kammer. Siden kom han paa
Værtens Begjæring atter ned i Stuen, hvor han spøgefuld sagde til
14 — 111. norsk litteraturhistorie. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
