- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind I /
214

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie tidsrum. Ca. 1500—1700. Fra reformationstiden til Holberg - Anders Christensen Arrebo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

214 Tredie tidsrum ca. 1500—1700.

som den indstævnte bar fogden sig ad, som om han var et vidne,
og retten gjorde ingen indvendinger herimod. Den hele
retsforhandling gjør indtryk dels af udspekuleret lovtrækkeri, dels af en yderst
dristig sætten sig ud over den gjældende lov. Intet under, at den
varmblodige biskop blev ærgerlig og forløb sig ved at bruge vrede
ord; dem tog TAGTE THOTT øjeblikkelig vidner paa. Da sagen under
forhandlingerne tog den vending, at det fik udseende af, at ARREBO
stod som den anklagede, forlod han retten. Som biskop kunde han
nemlig ikke indkaldes for en «raadstueret»; lensherren lod ikke
desto mindre sagen have sin gang; de vidner, PEDER LAURITSEN
førte, blev afhørte; men ingen bragte noget for bispen graverende
nyt, undtagen en tjenestepige, der senere viste sig at være bestukket
af PEDER LAURITSEN. Nogen dom faldt ikke i sagen; men
lensherren indberettede vidnernes udsagn til Kjøbenhavn og modtog
derfra befaling til ny og omhyggeligere undersøgelse. Dette var
netop, hvad TAGE THOTT ønskede; thi nu drog han frem alle de
andre ubesindigheder, ARREBO havde gjort sig skyldig i ved
forskjellige leiligheder. Det blev et helt synderegister, og ARREBO, der
havde erhvervet sig flere uvenner end de to nævnte, mærkede, at
grunden begyndte at gynge under hans fødder. Han var kommen
paa det sorte bræt, og ingen turde indlade sig med ham, ikke
engang hans egne præster. Stillingen blev ham mere og mere
utaalelig, og han ønskede en afgjørelse. Det var ham derfor ikke imod,
da TAGE THOTT fik sagen indstævnet for den herredag, som holdtes
i Bergen i slutningen af juli 1622.

Blandt de klagepunkter, TAGE THOTT havde samlet sammen,
var det en række, som angik ARREBO’S embedsførsel. Af denne
del i klagen havde lensherren ikke nogen glæde; dels blev ARREBO
fuldstændig .frifundet, dels slåp han med en let reprimande, som
efter datidens forhold ikke paa nogen maade kunde være ham til
forkleinelse. Men da hans optræden som selskabsmand og
privatperson kom under behandling, da fik piben en anden lyd. Her blev
han dømt i det ene punkt efter det andet.

Læseren maa erindre, paa hvilken tid det var, dette foregik.
Det var den strænge lutherske rettroenheds triumferende
glansperiode. Den mindste afvigelse fra den anerkjendte lære blev
straffet paa det haardeste; den mindste slaphed eller ligegyldighed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/1/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free