Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie tidsrum. Ca. 1500—1700. Fra reformationstiden til Holberg - Dorothea Engelbretsdatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
DOROTHEA ENGELBRETSDATTER (1635—1716) var bergensk
præstedatter og blev i en ung alder bergensk præstekone. Hun var
nemlig datter af sognepræsten til domkirken, magister ENGELBRET
JØRGENSEN, og blev ij aar gammel gift med magister AMBROSIUS
HARDENBECH, der blev hendes fars eftermand i embedet. I sit
ægteskab havde hun ikke mindre end ni børn, og hun synes i det
hele taget at have været en ferm præstekone, der ikke forsømte
sine huslige pligter over sin omgang med blæk og papir. Hun
overlevede baade sin mand og alle sine ni børn. I sit sidste digt
«Et Christeligt Valet fra Verden Og Længsel efter Himlen» dvæler
hun selv ved denne sin sørgelige Skjæbne:
«Du veedst, den blege død har med sin morder-gnaven
Kuldkasted Mand og Børn, til alle faldt i graven;
Her sidder jeg igjen, bedrøvet og forladt;
Angst, uroe, suk og graad gaar for sig dag og nat.
O! skilsmis qvæler mig, jeg er oprykt med roden.
Knust møør af haarde stød, fra hovedet til foden,
Min sidste dydig Søn i fremmed land faldt om;
Det gode vented jeg, men see, det onde kom.»
— Hun var et par og firti aar gammel, da hun (1678) udgav
sit første og betydeligste arbeide, «Sjælens Sang-Offer, Indeholdende
Endeel Gudelige Psalmer Tillige med Morgen- og Aften-Sukke Til
hver Dag i Ugen». Hendes mand var vistnok født i Bergen, men
af tysk afstamning, og han havde faaet sin uddannelse i Tyskland.
Gjennem ham har hun vistnok stiftet bekjendtskab med den tyske
salmedigtning fra den sidste halvdel af det I7de hundredaar. Det
er denne, der har inspireret hende i formel henseende. Selve
grundtonen i hendes salmer udmærker sig gjennemgaaende ved sin
verdenstræthed. Det var, som ovenfor antydet, dels tidens
herskende tone, dels var det fremkaldt af begivenheder i hendes eget
liv. Allerede før hun udgav sit «Sang-Offer», havde hun nemlig
mistet syv af sine børn, og der er meget, som taler for SKAAR’S
antagelse, at adskillige af disse salmer er bleven til i anledning af
en nys tilkastet barnegrav.
Noget gribende udtryk for sin følelse har hun imidlertid sjelden
fundet. Hendes vers flyder let, ofte altfor let; hun er ikke helt fri
for bergensernes — og specielt bergenserindernes — skjødesynd at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
