Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie tidsrum. Ca. 1500—1700. Fra reformationstiden til Holberg - Lærd literatur: Jens Nilssøn, Jakob Wolf, Halvard Gunnarssøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258 . Tredie tidsrum ca. 1500—1700.
En humanist paa sin hals og frugtbar latinsk poet var JENS
NILSSØN’S svigersøn, den danskfødte Jakob Wolf (1554—1635), der
en tidlang var rektor ved Oslo skole. Som saadan sammenskrev
han to latinske skuespil, hvis stof han hentede fra VERGIL’S «Æneide».
Han vendte senere tilbage til Danmark og levede og døde som
theologisk lektor i Odense.
Endelig maa en tredie af datidens lærerkræfter ved Oslo skole
nævnes som forfatter, nemlig Halvard Gunnarsson, «den mest
navnkundige af de ved skolen i Oslo virkende lærere». Sandsynligvis
er han født i Smaalenene, ikke langt fra Sarpsborg, hvor han har
gaaet paa skole; siden blev han JENS NILSSØN’S elev ved Oslo
skole. Han studerede i Kjøbenhavn, Rostock og Wittenberg og
vendte som magister tilbage til Oslo i 1573. Her blev han straks
knyttet til skolen; senere blev han theologisk lektor, og som saadan
døde han i 1608. «Den nordtyske humanisme,» skriver A. C. BANG,
«hvoraf han var bleven paavirket under sit ophold i Rostock, havde
vakt i ham sterke historiske interesser og en nationalfølelse, der
vistnok ikke var saa dyb og glødende som hos ABSALON PEDERSSØN,
men til gjengjæld mere lys, mere forsonet. Paa de samtidige
humanisters vis er han en egte polyhistor, hvis interesser omspænder
snart sagt hele tidens viden: teologi, filologi, historie, matematik,
fysik, astronomi. Det mest fremtrædende ved ham er dog hans
fremragende evner paa versekunstens Omraade. Han er ikke blot
Norges største latinske poet; men han behandler ogsaa det græske
sprog i metrisk form med næsten ligesaa stor færdighed. I formel
henseende er de allerfleste af hans mange i trykken udgivne skrifter
digterverker; enkelte af dem er endog affattede i fire sprog: latin,
græsk, hebraisk og dansk.» Man vir allerede heraf skjønne, at det
ikke kan være poetiske, men sproglige og pædagogiske formaal,
HALVARD GUNNARSSØN har havt for øie. Det er sine elever, dem,
der gik i den osloensiske præstelære, han først og fremst har tænkt
paa; det gjaldt at meddele dem de theologiske lærdomme paa en
saadan maade, at de paa samme tid forøgede sine kundskaber i de
gamle sprog. I sin nys udkomne bog «Den nordiske kirkes historie
i det 16de aarhundrede» giver A. C. BANG en oversigt over HALVARD
GUNNARSSØNS forfattervirksomhed. Jeg indskrænker mig til at levere
et sammentrængt referat af BANG’S ord. I 1596 udgav HALVARD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
